
tegning & Maleri
Uge 25: 18.-24. juni 2022 - venteliste
maleri, tegning og vesterhav
Velkommen til en uge i billedkunstens tegn.
De første formiddage bruger vi på at finde inspiration til vores billeder.
Vi vil tilbyde ture ud af huset, hvor vi bl.a. vil besøge Vesterhavet og evt. fjorden med skitseblok, staffeli og kamera. Du vil blive undervist i at se på skygger, proportioner og komposition, samt blive introduceret for forskellige materialer og deres muligheder.
Tegningerne og billederne kan vi bruge til at indkredse motiver til vores videre arbejde med maling, akryl, blæk, og hvad vi ellers finder på.
Du vil også undervejs blive introduceret for andre billedkunstneres værker, som inspiration. Der bliver masser af plads til fordybelse i eget projekt, og mulighed for guidning og vejledning af de forskellige undervisere.
Du får din egen lille plads i kunstlokalet og skolens atelier er åbent døgnet rundt. Det giver dig rig mulighed for at mærke atelierstemningen med faglig forkælelse og fordybelse i kunstneriske teknikker og processer.
I løbet af ugen får du både holdundervisning og individuel vejledning. Der stilles opgaver, som øger din evne til at finde frem til dine egne personlige billeder. Du behøver ikke have nogle faglige forudsætninger, kun lysten til at fordybe dig.
Afslutningsvis vil vi lave en udstilling af de skitser og billeder vi har arbejdet med i løbet af ugen. Vi vil sørge for, I sammen finder ind i et kreativt univers, hvor I kan føle jer trygge og hvor fordybelsen får plads.
Husk
Tøj man kan male i og fodtøj, der tåler stranden. Medbring evt. kamera, billeder, skitser eller andet inspirations materiale.
Højskolen stiller alle materialer til rådighed, mod et beløb på ca. kr. 400,- (hvis man ønsker at medbringe sine egne materialer, vil der stadig være et mindre beløb på materialer, på ca. kr. 100,-)
Kurset er samtidig med "Keramik" og "På cykel"
Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Olav Martinsen, lokal billedkunstner
Pernille Gjørup Bruhn, billedkunstner og højskolelærer
Ugeprogram
Lørdag den 18. juni
Fra kl. 15.00 Ankomst, kaffe/the, indkvartering og rundvisning
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.00 Velkomst v/ viceforstander Michael Kirkegaard - fortæller om skolens historie
Kl. 19.30 Introduktion til kurset og værksted ved Olav Martinsen og Pernille Gjørup Bruhn
Søndag den 19. juni
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Morgensamling v/ højskolelærer Danny Møller
Kl. 10.00 På værkstedet
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.30 På værkstedet
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.30 Foredrag v/ rav-nørd Anders Leth Damsgaard - kendt fra bl.a. Go' morgen TV
Som deltager på Sommerkursus 2022 i uge 25 - kan du søndag den 19. juni kl. 19.30 - få indblik i ravets dybeste hemmeligheder foredrag med Rav-Anders (Anders Leth Damgaard) bl.a. kendt fra Go' Morgen Danmark.
Du kan læse mere om foredraget her
Mandag den 20. juni
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Morgensamling v/ keramiker og højskolelærer Sophie L. Pedersen
Kl. 10.00 På værkstedet
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.30 Ud i naturen
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.30 Sangaften fra Højskolesangbogen v/ Kristian Skov
Tirsdag den 21. juni
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Morgensamling v/ kunstner Olav Martinsen og højskolelærer Pernille Bruhn
Kl. 10.00 På værkstedet - intro i mix af materialer om komposition
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.30 Værkstedsarbejde
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.30 Rundvisning i Forundringshaven v/ Birtha Toft
Ca. kl. 20.00 Åbent værksted
Onsdag den 22. juni
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Morgensamling v/ forstander Benedikte Sten Andersen
Kl. 10.00 På værkstedet
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.30 På værkstedet
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.30 Foredrag om Odin Teatret (Nordisk Teaterlaboratorium) v/ Per Kap Bech Jensen
Torsdag den 23. juni
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Morgensamling om kunstner Sven Dalsgaard v/ højskolelærer Andreas Heuck Steinicke
Kl. 10.00 På værkstedet
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.30 Oprydning og fernisering
Kl. 18.30 Festmiddag og underholdning med Gadedrengene!
Læs mere om Gadedrengene her
Fredag den 24. juni
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Morgensamling og derefter afrejse
Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Prisen for Tegning & Maling er pr. person:
Hjemmeboende / sovesal / telt kr. 5.000,-
Dobbeltværelse kr. 5.500,-
Dobbeltværelse med bad kr. 6.000,-
Eneværelse kr. 6.000,-
Eneværelse med bad kr. 6.500,-
-
Linned og 2 håndklæder er inklusiv
-
Tilmeldingsgebyr skal betales ved tilmelding
-
Restbeløbet skal betales senest 4 uger før kursusstart
Undervisere

Pernille gjørup bruhn

olav martinsen
Til fællesarrangementer vil du også møde:
-
Sophie Pedersen, som underviser på "Keramik"
-
Danny Møller, som underviser på "Vandringer i Vestjylland"
Pernille har studeret kunst i Liverpool, Costarica, Venezuela og Århus.
"Jeg maler med acryl, kul, tusch og blander tapet og lign. ind i flere af mine billeder. Jeg elsker at male stort, vådt og vildt."
Pernille er også højskolelærer og underviser i kunst og maleri på Vestjyllands Højskole.