top of page
mad

Nytårskursus 2025-26

29. december til 2. januar

På Nytårskurset bliver du en del af et fællesskab og bliver opslugt af højskolelivet på Vestjyllands Højskole.

På dette festlige nytårskursus oplever du højskolemagien. Hver dag er der sang fra Højskolesangbogen, interessante morgensamlinger, spændende foredrag der alle cirkler om rets tematik ’hjemstavn’, værksteder og workshops, udflugter og spændende aftenarrangementer bl.a. med en koncert.

Vi fejrer nytårsaften med kongens nytårstale, festmenu, bobler, nytårsbål i parken og meget mere.

Vestjyllands Højskole er kendt for sit fantastiske køkken, som har guldmærket i økologi, så du får med garanti kulinariske oplevelser.

Vi glæder os til at se dig.

Vinterhøjskole

Hver dag


8.00 Morgenmad 
9.00 Morgensamling
10.00 Aktivitet
12.00 Frokost 
14.00 Undervisning
15.30 Kaffepause 
16.00 Aktivitet
18.00 Aftensmad 
19.30 Aftenarrangement 

Sidste dag 
8.00 Morgenmad 
9.00 Kort morgensamling  og tak for denne gang.

Til undervisningen vælger du et fag du deltager på det samme hold hele ugen.

Ved tilmelding vælger du, hvilket hold du vil være med på.

Vi arbejder på programmet, så der kommer helt sikkert ændringer.

29. december, mandag

13.00 - 15.00 Ankomst og indkvartering​

15.00 Velkomst i foredragssalen ved Ida W. Winther

​​

16.00: ” Herfra min verden går. Egon Clausen om land og folk omkring Ringkøbing Fjord. Forfatter til bl.a. Vestenvind (2023) og Fjorden kant (2025)

20.00: højskoleaften: Samtalesalon v/ Ole Hertz

tegning
dans

30. december, tirsdag

 

9.00: Morgensamling v/højskolelærer Annelene Bæk

10.00: ”Hjemstavn, rødder og stedsans” foredrag ved forstander og kultursociolog Ida W. Winther.

14.00:  Valgfag: Det kreative værksted v/Mette & Annelene, Udflugter i Vestjylland (Ole), Slægtsforskning (Peter), Nytårsdans (Signe)

20.00: Dans: Fælles dans for alle ved Signe

Lappe

31. december, onsdag

 

9.00: Morgensamling v/ forstander Ida W. Winther

10.00: Nytårs bad. Vi kører til Søndervig og hopper i bølgen sammen med 2000 andre.

14.00: Fællessang kaffe/te og foredrag   ”Den moderne frisættelse” foredrag ved filosof Steen Nepper Larsen

16 - 17: Festorganisering

17.45: Bobler og derefter Kongens nytårstale

18.30: Nytårsmiddag

00- Godt nyt med champagne og kransekager, derefter nytårsbål i haven

julepynt
mad

1. januar, torsdag

 

9.00: Brunch

11.00:  Valgfag: Det kreative værksted v/Mette & Annelene, Udflugter i Vestjylland (Ole), Slægtsforskning (Peter), Nytårsdans (Signe)

13.30:  Tid til lang gåtur

16.30: Nytårsbanko

20.00: Koncert

Torsdag 2. januar

 

9.00: Morgensamling

10.00:  Valgfag: Det kreative værksted v/Mette & Annelene, Udflugter i Vestjylland (Ole), Slægtsforskning (Peter), Nytårsdans (Signe)

13.00 : Afrejse

foredrag
mad

Workshop: Slægtsforskning

I takt med at familier er blevet mere rodløse, oplever mange et stigende behov for at kende deres fortid.

 

På dette hold får du en introduktion til kirkebøger og folketællinger og andre lignende kilder, der kan besvare spørgsmålet: Af hvem er du skabt? Vi må dog advare: Når først man kommer i gang med slægtsforskning, er det svært at slippe igen.

 

Om underviseren: Peter er uddannet folkeskolelærer og bor i Thisted. Han har forsket i sin egen slægt i mere end 20 år, og holder flittigt foredrag om slægtshistoriske temaer rundt omkring i landet.

Vestjyllands Højskole.JPG

Kunst og historie i Vestjylland. Underviser Ole Hertz Jensen

Kom og oplev Vestjysk historie og kultur, Vi drager afsted i bus og oplever Vestjylland med historiske udflugter, seværdigheder, foredrag, vestjysk natur og socialt samvær.

 

I hver af de fire workshops er der planlagt fire ekskursioner ude i det vestjyske, hvor vi skal møde historiens vingesus og rundt og se vigtige seværdigheder, møde ihærdige forretningsfolk og se kunsthåndværk.

Screenshot 2024-09-10 at 16.44.11.jpg

Det kreative værksted:  Ler - læder - broderi

undervisere: Mette Jakobsen og Annelene Bæk

Vi åbner højskolens værksteder og snuser til lidt forskelligt. Der vil være masser af hyggeligt samvær samtidig med, at du kan afprøve nye hobbyer til det nye år.

Den første eftermiddag kan du lave fine ting i porcelæn-ler i højskolens keramikværksted sammen med Annelene, der til daglig er højskolens keramikunderviser. Du kan lave mindre ting som figurer, ophæng, lysestager og sådan noget.

Kom og lær grundteknikkerne til at arbejde i læder. Læder er et utroligt materiale, med rigtig mange muligheder. Vi skal arbejde med en let taskemodel, som lærer dig principperne, bagefter kan du kan starte op på et projekt, som du kan arbejde videre på hjemme. Du kan også medbringe lædertasker, der trænger til reparation.

Vi skal snakke om craft-psykologi og hvorfor det er så vigtigt for os at lave håndarbejde. Det bliver en samtalecafé, hvor I skal brodere et stykke, hvor vi guider jer igennem forskellige opgaver og spørgsmål, du skal diskutere med de andre ved bordet. 

Keramik-lacering.jpg

Nytårsdans En blanding af alt det gode fra dansens verden. Timer med masser af krop og bevægelse til god musik!

 

Vi danser latinamerikanske danse til et latin mix, der får sved på panden og smil på læben.

Først en grundig opvarmning og en afspænding til sidst. Og derimellem danser vi festlige dansemoves, simple koreografier og glade pardanse.

Vi arbejder med vores holdningsmuskler, bevægelighed og kropsbevidsthed. Målet er kropsligt velvære, afslapning og vågenhed.

 

Alle kan være med – bare du er glad for musik og lyst til at prøve noget nyt.

Signe Bredsdorff-Larsen har danset Latin Amerikanske danse siden begyndelsen af 90´erne. Hun er uddannet Ergoterapeut og Pilates instruktør og har i flere år undervist i dans og bevægelse.

 

Siden 2018 har hun været en del af det cubanske underviserteam, på Vestjyllands Højskoles Salsa sommerskolekursus. Hun danser og underviser i showgruppen: Aarhus Samba, Flores de Samba.

 

Hun formidler med nærvær, sanselighed, øje for detalje og kvaliteten i bevægelserne. Hun vægter i høj grad at møde alle dansende med høj energi, stor tålmodighed og særlig indføling.

salsa Vestjyllands Højskole.png

Priser​​

4.995.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Overnatning et andet sted end på skolen.

5495.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.

Delt dobbeltværelse med håndvask, linned og håndklæder.

Bad og toilet på gangen.

5995.-  Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Enkeltværelse med håndvask, linned og håndklæder.

Bad og toilet på gangen.

5995.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.

Delt dobbeltværelse med linned og håndklæder.

Eget bad og toilet på værelset.

6495.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.

Eget værelse med linned og håndklæder.

Eget bad og toilet på værelset.

vindmølle
vesterhav
bottom of page