Et regenerativt eksperimentarium
Støttet af Nordea-fonden
Vi har et regenerativt eksperimentarium på Vestjyllands Højskole, hvor elever, landmænd og forskere kan eksperimentere og skabe dialog om bæredygtighed og CO2-reduktion gennem aktiviteter målrettet dyrkning og regenerering af jorden.
Der er flere regenerative dyrkningsfelter, der viser forskellige metoder til at binde CO2 i jorden, forbedre jordkvaliteten og øge systemernes resistens til at imødegå ekstreme vejrforhold.
Regenerative metoder muliggør dyrkning af landbrug på måder, der både kan modstå og mindske effekterne på global opvarmning.
Det regenerative princip indebærer overordnet set, at menneskers aktiviteter kan foregå på måder, som er bæredygtige og opbygger naturen. I en jordbrugssammenhæng betyder det, at man arbejder på måder, der binder CO2 i jorden, tager vare på vandresurser og skaber balance i jordens mikroliv og -struktur, samtidigt med at man producerer sunde fødevarer.
For at måle effekterne af de regenerative metoder, tager vi årlige jordprøver, der skal vise opbygningen af mikroliv, kulstof, vandinfiltration og næringsoptag til planterne. Det er ambitionen at eksperimentariet skal demonstrere potentialerne ved regenerativt jordbrug i en større skala overfor politikere, journalister, landmænd, forskere og studerende.
Status på et år med Et Regenerativt Eksperimentarium
I starten af september går Vestjyllands Højskole ind i andet år af ’Et Regenerativt Eksperimentarium’, et treårigt projekt om regenerativt jordbrug, der er støttet af Nordea Fonden. Det giver anledning til status og refleksion over projektets første leveår, og hvad der skal justeres og fokuseres på i de kommende år.
I ’Et Regenerativt Eksperimentarium’ arbejder vi med mange forskellige tilgange til det regenerative jordbrug. I haverne går vi eksperimenterende til værks og afprøver metoder og teknikker til jordforbedring, arbejder med plantesymbioser og svampe-mykorrhizaer og forskellige måder at skabe dyrkningsfelter på; skovhaver, køkkenhaver, markedshaver, stribedyrkning med robot, markdrift og holistisk afgræsning med får. For at kunne følge vores arbejde og dokumentere de forventede effekter, får vi taget årlige prøver af mikrolivet i jorden, der viser sammensætningen mellem svampe, bakterier og nematoder.
Vores elever på de lange kurser kan også være med til eksperimenterne og lære, hvordan man planlægger og passer en markedshave eller hvordan man designer køkken- eller skovhaver ud fra de permakulturelle etikker. Man kan være med til at lave kompost, tage spadestiksprøver og observere bioindikatorplanter, der giver en fornemmelse for jordsammensætningen – og så kan man være med til at høste alt det frugt og grønt, som markedshaven producerer til skolens køkken.
