top of page
træhåndværk.jpg

Langt ophold
På Vestjyllands Højskole bliver du en del af et levende fællesskab. 

Der er et bredt udvalg af fag inden for håndværk, kunst, performance writing, jordbrug, udeliv, dans og musik

Uanset hvad du vælger, er der plads til fordybelse og kreativitet. 

I fritiden skaber vi i fællesskab de rammer, der gør højskolelivet særligt.

IMG_1978.JPG
dance circle training copy.png

Højskolens faciliteter er åbne døgnet rundt.

Her finder du blandt andet klatrevæggen, træningslokalet, biblioteket, musiklokalet, det runde hus og dansesalen

 

Værkstederne for tekstil, keramik, træ og kunst er åbne for de kursister der er tilmeldt holdene.

Vestjyllands Højskole har elever fra hele verden.

De fleste elever er danske, og vores hovedsprog er dansk.

 

På hvert hold er der omkring 10-15 internationale elever.

 

Morgensamlingerne bliver live-oversat til engelsk, og undervisningen foregår på både dansk og engelsk. På den måde bliver du som elev på Vestjyllands Højskole en del af et internationalt fællesskab.

Forår 2025

Start nu til 14. juni​
 

2.025 kr. pr. uge

Prisen inkluderer hele opholdet med undervisning, kost, logi og studietur

Efterår 2025

15 uger

fra 31. august

til 13. december​

2.050 kr. pr. uge

Prisen inkluderer hele opholdet med undervisning, kost, logi og studietur

Forår 2026

21 uger

fra 11. januar

til 6. juni​

2.075 kr. pr. uge

Prisen inkluderer hele opholdet med undervisning, kost, logi og studietur

IMG_2268.jpg
Byggeri 2_edited.png
Uld5_edited.jpg
IMG_6849.jpg

Muligheder for tilskud

Pitstop

Er du studerende på videregående uddannelse og har brug for en pause fra studiet, så har du mulighed for at at tage et højskoleophold hos os til en rabat på 200 kr. om ugen. Kontakt os for at høre nærmere. 

Ungeløftet-stipendium

Højskoleforeningen har åbnet for ansøgninger til Ungeløftet-stipendiet, der giver økonomisk tilskud til højskoleophold for unge uden for job og uddannelse. Deter for unge mellem 17,5 og 29 år, ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, og ikke er i beskæftigelse mere end 18 timer ugentligt.

 

Stipendiet giver et tilskud på 17.100 kr. på hele højskoleopholdet.

 

Du kan læse mere og ansøge om stipendiet her eller kontakte os for at høre nærmere.

Mentorordningen

Hvis du er mellem 17,5 og 25 år og uden ungdomsuddannelse eller anden kompetencegivende uddannelse, har du mulighed for at få støtte gennem dit højskoleophold fra en af skolens mentorer. Din mentor er en person, der hjælper dig gennem din højskoletid på en god måde og videre ud i verden efter dit højskoleophold.

For at blive tilknyttet mentorordningen, skal du først kontakte din UU-vejleder i din egen kommune og få skrevet højskoleopholdet ind i din uddannelsesplan. Dernæst skal UU-vejlederen sende planen til skolen, så skolen sammen med dig er forberedt på, hvordan vi bedst muligt kan yde den støtte, der passer dig bedst. 

Er du i tvivl eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os

Andre tilskud

Læs mere om de forskellige tilskudsmuligheder til lange højskoleophold på højskolernes hjemmeside

Det med småt

  • Du kan have gæster på besøg i weekenderne, som kan spise med til måltiderne mod betaling.

  • På efteråretholdet 2025 er der mulighed for at starte i løbet af september også. Kontakt os for at høre nærmere.

  • Ugeprisen indkluderer indlogering på dobbeltværelse m. bad/toilet på gangen

  • Tillæg: eneværelse 150 kr. pr. uge – dobbeltværelse m. eget bad/toilet 150 kr. pr. uge – eneværelse m. eget bad/toilet 300 kr. pr. uge.
     

  • Der er planlagt en eller to hjemrejseweekender i alle lange kurser. Du må godt blive på skolen, men du skal selv lave mad fordi køkkenet er lukket.

  • Materialeudgifter afhænger af fagvalg, omkring 600-1.200 kr. i alt. Keramik koster 200 kr. pr. måned til ler, glasurforbrug, brændinger med mere.

  • Du betaler et tilmeldingsgebyr på 2000 kr. Dette refunderes ikke ved afmelding.

  • Hvis du beslutter dig for at rejse tidligt, skal du betale for den aktuelle måned ud og den følgende måned.

  • Et nøgledepositum på 100 kr. refunderes, når du afleverer din nøgle 

  • I helligdagene omkring påske (torsdag til mandag) er køkkenet lukket. Det er muligt at blive på skolen og lave mad i skolens elevkøkkener på egen regning. Disse dage er derfor fraregnet på din betalingsopgørelse.

En dag på højskolen

“Jeg har hele tiden haft en præmis om, at jeg skulle have noget til kroppen, til hovedet og til hænderne, og det kan den her skole bare"

– Filippa, elev på et efterårshold

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​​

Tlf: (+45) 9675 3777

Mail: kontor@vestjyllandshojskole.dk

​​

Telefontider
mandag - torsdag 9.00 - 15.00
fredag 9.00 - 13.00
 

CVR: 68691451

P-nummer: 1002278673

EAN-nummer: 5790002643927
Bank: 7670 2027873

  • Instagram
  • Facebook
danmarkskort
bottom of page