På motorcykel i Vestjylland
MC, Havet, vidderne og vinden
16. – 22. august 2025
Elsker du din MC, det at føle solen i ansigtet, kornmarkerne i næseborene og følelsen ved, at vi sammen cruiser derud på vores maskiner.
På kurset oplever du fællesskabet sammen med andre MC-entusiaster, hvor vi alle ved at anekdoterne forbundet med vores MC-oplevelser i DK såvel som i udlandet danner grobund for mange gode snakke-, grin og ikke mindst fornemmelsen af ubetinget frihed på den tohjulede med motor.
Vestjyllands højskole er et unikt udgangspunkt for vores MC-ture. Vi kan køre nordpå igennem Thorsminde videre mod Thyholm og den skønne Nationalpark Thy. Eller sydpå langs Ringkøbing fjord, hvor vi kører igennem noget af Danmarks mest særegne kystlandskab på tæt hold og videre mod Tyskerhavnen, en sand perle i Hvide Sande.
På højskolen er en del af skolens traditionelle liv – med morgensamlinger, fællessang, aftenforedrag og så ikke mindst: Højskolens fantastiske økologiske køkken.
Én af aftnerne vil vi tilberede vores helt egen Bike/barbecue-burger over bål i Forundringens Have,
Du kører på din egen MC og bestemmer selv om du vil have en passager med bagpå.
Vi prioriterer ikke at have følgebil med, men hvis din MC af én eller anden grund skulle ”strejke” finder vi ud af, at du/I kan blive hentet.
Vi glæder os til at se dig MC-sommerkursus ”Havet, vidderne og vinden” på Vestjyllands højskole.
Vi glæder os til at vise jer Vestjylland.
Priser fra 5.650.-
afhængig af hvilken type overnatning du vælger i tilmeldingen.
Vi glæder os til at se jer på Vestjyllands Højskole
Priser
5.650.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Overnatning i eget telt, egen campingvogn ved skolen,
eller overnatning et andet sted end på skolen.
Delt bad og toilet på skolen.
6.150.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Delt dobbeltværelse med håndvask, linned og håndklæder.
Delt bad og toilet på gangen.
6.650.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Enkeltværelse med håndvask, linned og håndklæder.
Delt bad og toilet på gangen.
6.650.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Delt dobbeltværelse med linned og håndklæder.
Eget bad og toilet på værelset.
7,150.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Eget værelse med linned og håndklæder.
Eget bad og toilet på værelset.
Niklas Morgenstern:
Kursus- samt turleder, underviser
Efterhånden har jeg kørt MC i små 32 år og startede i tidernes morgen mit mc-eventyr på en MZ 250 TS, med den helt rigtig 2 takts lyd ”rin din din”.
Jeg elsker at køre ud i det blå, finde de små shelterpladser, tænde op for primussen og bare være sammen med andre MC-entusiaster. Derudover er jeg et nysgerrigt menneske, som elsker at skabe sammenhænge, organisere alt lige fra events til mindre kaffemøder, hvor dialogen og fællesskabet er i centrum.
Jeg kører pt. på en ældre Yamaha Virago 535, som passer rigtig godt til en midaldrende mand på et halvt århundrede og min afslappende kørestil.
Daniel Rosengren Pilgaard:
Turleder, underviser
Min passion startede på Puch maxi med grøn mælkekasse i bedst Polle fra snave stil t/r til gymnasiet.
Min ilddåb var en langtur t/r til Gibraltar med en barndomsven på en ombygget GPX 750R som blev startskuddet for ikke kun en passion men en livsstil.
Jeg elsker alle former for udflugter i naturen og nu da jeg er blevet i midt 30'erne er jeg endelig blevet moden nok til en lille MC med lav egen vægt og høj frihøjde så jeg kan komme off-track og på skovveje og komme langt på literen.
Det sker på en indisk bygget men Daniel-modificeret BMW 310 GS også kendt som min lille "Sparegris". Det har givet fokus på tur og indtryk da jeg kan sidde oprejst og holde ud at køre dagen efter igen.
Oversigt
Ankomst og indkvartering lørdag
Afrejse fredag
Lørdag
Fra kl. 15.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/the
17.00 Rundvisning
18.00 Aftensmad
19.30 Velkomst
20.00 Velkomst ude på de forskellige workshops
Dagsprogram -
Søndag til torsdag
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Tur
12.00 Frokost
14.00 Tur
18.00 Aftensmad
19.30 Aftenarrangement
Fredag
08.00 Morgenmad
09.00 Kort morgensamling og tak for denne gang