top of page
IMG_5261_edited.jpg

Skema

Nedenfor finder du skemaerne for foråret 2026. Der er to skemaperioder (januar-februar og marts-juni), og derudover fire uger med anderledes skema – intro- og outrouge, ø-uge og studietur. Skemaet består af fagblokke, hvor du vælger din personlige fagsammensætning, og derudover fællestimer, hvor alle er med. Læs om alt dette længere nede på siden.

Skema 12. januar - 20. februar

Skema F26 første periode DANSK

Skema 2. marts - 12. juni

Skema F26 02.03-12.06.png

Fagblokke

I blå, rød, gul, grøn og lilla blok kan du vælge mellem tre forskellige fag. Nogle fag har du to gange om ugen, og andre har du én gang om ugen.  Inden du starter på højskolen vælger du fag for den første periode. Senere vælger du fagene for anden periode. Du kan læse om alle fagene og underviserne her.

Fællestimer

De orange blokke er fællestimer, som alle elever deltager i. Morgensamlingerne giver dagen en fælles begyndelse med sang og oplæg fra elever eller lærere. Til højskoleafternene åbner vi dørene til lokalsamfundet og inviterer til sangaftener, koncerter, teaterforestillinger, foredrag, debatter og andre kulturoplevelser, der udvider horisonter og bygger broer på tværs. Krop kan du læse om her, og eksistens her.

Bogruppe

En gang om ugen er der bogruppemøde (lyserød blok). En bogruppe er en gruppe af elever, der er tilknyttet en lærer, med fokus på social trivsel og praktiske opgaver. Her mødes vi om det lille fællesskab i det store fællesskab. 

Ø-uge

På forårssemestret er der Ø-uge i uge 9, d. 23.-27. februar. På Ø-ugen vælger du dig ind på en linje, som du følger hele ugen. Det giver dig mulighed for at fordybe dig i et af de fag, du ikke har valgt i det almindelige skema - eller måske dykke endnu længere ned i de fagområder, du følger i hverdagen. Vi lover, at der vil være linjer for enhver smag.
Obs! På efterårssemestret er der ikke ø-uge. 

Studieturen

Studieturen er en uge, hvor vi rykker højskolen ud af de vante rammer, oplever nye steder og mennesker, fordyber os i kunst, natur, kultur og historie. I mens styrker vi vores fællesskab, skaber minder og knytter bånd på tværs. 

Destinationen er altid et sted i Danmark. Vi sætter en dyd ud af at besøge forskellige egne af landet og møde mennesker med forskellige livsstil og livssyn. Vi tror på, at man sagtens kan få store rejseoplevelser uden at skulle transportere sig langt. Læs mere om studieturen her.​​

steve - nina gruppe_edited.jpg
bottom of page