top of page

Praktisk Permakultur

Om kurset

Du får fingrene dybt i jorden og får lov at plante og så og arbejde med skolens skovhave.

 

Du kommer til at passe skolens får og ænder og er med til at forme skolen gennem leg og eksperimenter. I løbet af foråret skal vi bl.a. lave et farvebed med farveplanter til skolens tekstilhold.

 

Vi skal slå med le og hæsje hø. Vi skal bygge, hygge og lave bål, og vi skal lære om bier, dyrke svampe og lave kompost.

 

Faget foregår primært udendørs og du skal derfor være rustet til at være ude i alt slags vejr!

Arendse Gulløv

Din underviser

Arendse Gulløv

Arendse brænder for grøn omstilling og har arbejdet med permakultur og regenerativt jordbrug i over 8 år.

Hun er uddannet økologisk landbruger fra Norge og har i tillæg en uddannelse i miljøplanlægning fra RUC.


Arendse er passioneret optaget af jord og mikroliv, selvforsyning og klimaomstilling. Hun har blandt andet arbejdet på gård i Island og været med til at starte to permakulturelle gårdskollektiver i Norge og Danmark. Her har hun arbejdet fuldtid med gårdsdrift, selvforsyning, traditionelle håndværk og byggeprojekter.

Arendse Gulløv

bottom of page