top of page

Uge 30

18. - 24. juli 2026

Tilmeld dig her

Foranderlige familier

FORÅRSRABAT: Meld dig til dette kursus inden 31. marts 2026, og få 500 kr. forårsrabat. Forårsrabatten kan ikke kombineres med andre rabatter. 


Du kan få forårsrabat på alle vores nye sommerkurser, som vi ikke tidligere har udbudt: Højskolesangbogen på kryds og tværs i uge 26, Foranderlige familier i uge 30, Et Regenerativt Eksperimentarium i uge 32, Vestjysk camino i uge 32, Urkraft i uge 33, 100 % Højskole  i uge 34 og Værdifuldt affald - skab smykker og tasker i uge 34.



Samtaler, workshops og nye perspektiver på Vestjyllands Højskole. Glæd dig blandt andet til oplæg, foredrag og nye perspektiver om familier ved blandt andet forfatterne Pia Fris Laneth, Felix Thorsen Katzenelson og Anne Marie Pahuus.


En familie kan virke selvfølgelig, og samtidig bøvler mange med den hele livet. Nogle er tætte, andre ses kun til jul eller bruger år på at forsone sig med deres ophav. Den traditionelle familie er stadig udbredt, men nye familieformer vinder frem.


På sommerkurset Foranderlige familier på Vestjyllands Højskole bliver vi klogere på, hvad familie kan være. Gennem foredrag og workshops ser vi på familien i et historisk lys, på kærlighed og på det moderne familieliv – med bidrag fra historikere, antropologer og forfattere. Kursusleder er skolens forstander, Ida Wentzel Winther, som gennem 25 år har forsket i hjem, familie- og søskenderelationer.


Vi får bl.a. besøg af:


  • Forfatter Pia Fris Laneth bl.a. til Lillys danmarkshistorie (om kvinde og familieliv gennem fire generationer).

  • Forfatter Felix Thorsen Katzenelson forfatter til Skruk Skurk og brevkasseredaktør på Politiken.

  • Forfatter og filosof Anne Marie Pahuus, som har skrevet Tænkepausebogen Kærlighed.

  • Jordemoder og ph.d. studerende Nanna Thrane, der skriver om den spæde familie, når en nyfødt kommer, om fædreorlov og kroppe.

  • Forstander og antropolog Ida W. Winther, som har skrevet om familieliv, hjem, søskende gennem 25 år.


Hver eftermiddag deltager vi i workshops, og her bringer vi egne, forældres og bedsteforældres minder og erfaringer ind i spillet – via teaterøvelser, skriveøvelser, musik og litteratur. Dette sker med skuespiller og musiker Mathias Hvidberg Jørgensen og Ida W. Winther.


Desuden kommer Teater OM med forestillingen At synge et liv.


Kurset er for dig, der gerne vil den væsentlige samtale. Ambitionen er kort fortalt at engagere og inspirere – og sammen blive klogere på den moderne familie og dens udfordringer.


Alt krydret med højskolesang, fjord- eller havbad, grin, kulinarisk forkælelse og nye venskaber.


Dette er ikke et børnefamiliekursus. De foregår i uge 27 og 28.


Vi glæder os til at møde dig.


OBS. Ret til programforbedringer forbeholdes.


Dette kursus er bare ét af mange korte kurser, vi som højskole tilbyder. Se alle vores korte højskole kurser her: https://www.vestjyllandshojskole.dk/kurser

Undervisere & kursusleder

Priser

Alle priser inkluderer fuld forplejning


4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen, eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.


5.000,- Delt Tiny House eller i delt telt stillet op af skolen. Inkl. seng, sengetøj og håndklæde. Delt bad og toilet på skolen.


6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.


6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.


6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.


7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.


Foråsrabatten fratrækkes prisen indtil 31. marts 2026.


Efter 31. marts gælder disse rabatter:

500 kr. rabat til medlemmer af Ældre Sagen

500 kr. ungdomsrabat til unge 18-29 år, studerende og lærlinge

Tilmeld dig her
bottom of page