top of page
IMG_2268.jpg

Køkkenet på Vestjyllands Højskole

På Vestjyllands Højskole fylder maden meget – både på tallerkenen og i hjerterne. Vores køkken har Det Økologiske Spisemærke i guld, og vi arbejder hver dag på at lave mad, der både smager godt, gør godt og giver mening. Vi bruger fortrinsvis økologiske og lokale råvarer, og så meget som muligt kommer direkte fra vores egne køkkenhaver. Fra jord til bord er ikke bare en flot sætning – det er noget, vi gør.

 

Køkkenet er et eksperimenterende værksted, hvor vi tænker i farver, smag, sæson og mindst muligt madspild. Vi bruger hele råvaren, finder nye måder at tilberede grøntsager på og lader dagens høst fra haverne være med til at bestemme menuen: Hvad kom der ind ad døren i dag – og hvad kan vi trylle ud af det? Resultatet er farvestrålende, velsmagende hverdagsmad, som man både kan blive ordentligt mæt af og inspireret af.

Vi brænder virkelig for madlavning i vores køkken, og det kan mærkes. Maden samler elever, kursister og gæster rundt om bordene, og samtalerne fortsætter længe efter, tallerkenerne er tomme. Her handler mad ikke kun om kalorier og køkkenlogistik, men om fællesskab, bæredygtighed og glæden ved at lave noget, vi kan dele med hinanden.

Grøntsager .jpg
Fisk_2.jpg
Grøntsager fra haven_2.jpg
Hvidløg.jpg
Blomkål.jpg
Alma.jpg
Salat 1.jpg
Krydderurter.jpg
bottom of page