top of page
Byggeri 2_edited.jpg

Kickstart på Vestjyllands Højskole

Tag på Vestjyllands Højskole, og få nyt mod til at færdiggøre din uddannelse på EUD. Kickstart-stipendiet er for dig, der har været i gang med en erhvervsuddannelse og har brug for lidt ekstra input for at kunne gennemføre eller vælge det helt rigtige. På højskolen kan du kan du få en frisk start, styrke dit netværk og få venner og oplevelser for livet.

 

Kickstart betaler ugebetalingen for et helt semester. Det vil sige, at du bor og spiser gratis, og at undervisningen ikke koster noget. 

Du kommer kun til at betale indmeldelsesgebyr og eventuelle materiale- eller rejseudgifter. 

 

Kontakt os, hvis du vil høre mere vi glæder os til at tale med dig om dine muligheder for et kickstart på Vestjyllands Højskole.

_MG_6990.JPG

Er kickstart på Vestjyllands Højskole noget for dig? 

Med Kickstart-stipendiet får du økonomisk støtte til dit ophold, der kan mærkes.

Du får en enestående mulighed for at være en del af et fællesskab og udvikle dig ved at bruge tid på det, du synes, der er spændende. Det kan være fag, der er relateret til den uddannelse, du var i gang med, men det kan også være noget helt nyt, som du aldrig før har prøvet.

Et højskoleophold varer mellem 12 og 26 uger. Du kan fx begynde i august eller i januar – eller når det passer dig derind i mellem. Ring eller skriv til os, så tager vi en snak om dine muligheder. 

Med stipendiet betaler Kickstart ugebetalingen for et helt semester. Det vil sige, at du bor og spiser gratis på Vestjyllands Højskole, og at undervisningen ikke koster noget. Du skal kun have dine egne lommepenge med.

Du bliver almindelig højskoleelev på lige fod med alle andre elever, og i løbet af semestret hjælper en af lærerne dig til at finde ud af, hvad dit næste skridt bliver. Hvis du fx ønsker at komme i praktik, så har vi sat tid af til at finde det helt rette praktiksted sammen med dig.

Fag og fordybelse

Du sammensætter dit skema, der passer til dig – vælg fag, du allerede elsker, eller prøv noget helt nyt. Uanset hvad du vælger, møder du engagerede undervisere, der brænder for deres felt og smitter med deres nysgerrighed. Vi arbejder håndgribeligt og i øjenhøjde – feedback frem for karakterer, praksis før powerpoint. Som kickstart-elev på Vestjyllands Højskole får du tid til fordybelse, plads til at fejle og mulighed for at opdage nye sider af dig selv.

Se et par af vores fag her – og alle fag her. 

  • Markedshave: Sæt kartofler, høst gulerødder, lær økologi i praksis.

  • Tiny House-byggeri: Værktøj i hænderne – byg småt, tænk stort.

  • Mærk verden:  Klima, kultur og politik – fra det globale til det lokale.

  • Tekstilhåndværk: Syning, re-design og reparation med langsomhed og kvalitet.

IMG_7025_edited.jpg
Hygge på vestjyllands Hojskole_3.jpg

Hverdagen som Kickstart-elev 

Dagen begynder med morgenmad og morgensamling: morgenbuffet, fortælling, sang, fælles beskeder og en rolig start, før formiddagens fag, hvor du kan fordybe dig – uden eksamenspres. Til frokost samles vi om et langt bord og økologisk mad fra vores køkken og haver – her er god tid til snak, grin og at lande i fællesskabet. 

Eftermiddagen bruger vi værkstederne eller til andre fag: havearbejde, dans, tiny house-byggeri, tekstil, træ, musik etc. – projekter, der kan ses, mærkes og bruges. 

Om aftenen lever højskolen også: foredrag, fællessang, film, brætspil eller bare en cykel- eller gåtur til fjorden. 

I weekenderne tager vi på ture, får havet i håret, laver bål og giver plads til de spontane ideer, der opstår, når man er sammen. Det er enkelt, jordnært og virkningsfuldt – en hverdag, der giver dig ny energi til at komme videre.

Hvem passer Kickstart til?

  • Dig, der vil holde pause fra din erhvervsuddannelse på EUD – uden at stå stille.

  • Dig, der er 18 - 32 (ish).

  • Dig, der gerne vil lære helt nyt, bruge kroppen og sanserne.

 

Hvad er højskole

 

Højskole er en helt særlig dansk skoleform, som på mange måder ikke minder om den skole, vi ellers kender fra det danske uddannelsessystem – på højskole er der nemlig ingen eksamener, ingen karakterer og intet pensum. 

Når du går på højskole, flytter du ind på skolen, bor side om side med andre unge fra hele landet – og ofte også fra resten af verden. 

 

Et højskoleophold varer typisk 3 - 6 måneder, og du vælger selv dine fag og aktiviteter. Det betyder, at du følger et skema i hverdagene (som du oftest selv har valgt) – og din fritid bestemmer du selv over. 

Højskolen bliver dit hjem, hvor du sover, spiser, fester og lærer. Du bliver en del af et stærkt fællesskab og får nye perspektiver på dig selv og verden. Et højskoleophold kan for mange være en ny, frisk start. 

IMG_5824.jpg
C6449BDE-E05C-4C35-8E6C-FD5242D59069.jpg

Faciliteterne

Højskolens faciliteter står åbne døgnet rundt. Her finder du blandt andet klatrevæggen, træningslokalet, biblioteket, musiklokalet, det runde hus og dansesalen – og ikke mindst værkstederne for tekstil, keramik, træ og kunst. Fordyb dig i lige dét, du har lyst til, både alene og sammen med dine højskolevenner.

Internationalt fællesskab

Vestjyllands Højskole har ikke bare elever fra hele Danmark, men også fra hele verden. De fleste elever er dog danske, og vores hovedsprog er dansk. På hvert hold er der omkring 10 - 15 internationale elever. Morgensamlingerne bliver live-oversat til engelsk, og undervisningen foregår på både dansk og engelsk. På den måde bliver du som elev på Vestjyllands Højskole en del af et internationalt fællesskab, hvor kulturer mødes, og vi bygger broer og lærer af hinanden på tværs af landegrænser.

Er du klar kickstart i vestenvinden?  

Hvis du overvejer et kickstart, så tag endelig fat i os os. Vi fortæller gerne mere om alle vores spændende fag og højskolelivet her på Vestjyllands Højskole. Sammen skruer vi en hverdag sammen, der passer til dig – med plads til fordybelse, frisk luft og nye opdagelser og muligheder. 

Vi glæder os til at høre, hvad du drømmer om, og hvordan vi kan få Vestjylland til at blive dit bedste kickstart.

Du kan ringe til os på 9675 3777 eller sende en mail til kontor@vestjyllandshojskole.dk.

slider-_MG_2415.jpg

En dag på højskolen

“Jeg har hele tiden haft en præmis om, at jeg skulle have noget til kroppen, til hovedet og til hænderne, og det kan den her skole bare"

– Filippa, elev på et efterårshold

bottom of page