Silas Lykke
Underviser i Træhåndværk og Bushcraft
“Et enkelt stykke træ eller et lille bål er ofte nok. I Træhåndværk og Buchcraft behøver det ikke være stort og imponerende – det handler om nærvær, naturen og at bruge det, vi har og opdage, hvad vi faktisk kan med hænderne.”
Silas Lykke underviser i Træhåndværk og Bushcraft. Han har altid været vild med træ – allerede som barn kunne han fordybe sig i at save, slibe og forme, og fascinationen af håndværket har fulgt ham lige siden. I dag brænder han især for de traditionelle teknikker og det bæredygtige håndværk, hvor naturens ressourcer bliver brugt med respekt. Den passion har han både udfoldet i sit arbejdsliv og gennem kurser og workshops rundt omkring i landet, hvor han har undervist, udviklet sine færdigheder og nuanceret sin viden om træets mange muligheder.
For Silas er bushcraft en mulighed for at træde et skridt tilbage og mærke, at man kan klare sig med enkle midler. Det primitive giver noget helt særligt: Vi er tæt på naturen uden teknologisk filter og konstant støj, og vi øver os i at stole på vores egne evner og naturens ressourcer – fx når vi tænder bål, bygger ly eller bruger det, skoven stiller til rådighed.
Underviser i Træhåndværk og Bushcraft.

