
Bushcraft
Buschcraft – også kaldet survival – handler om at bruge de færdigheder og den erfaring, man har til at overleve og trives i naturen.
I faget Bushcraft på Vestjyllands Højskole fordyber vi os i håndens værk i det simple liv i naturen. Faget tager afsæt i teori om håndværk i friluftsliv, og du får mulighed for at udvikle dine konkrete snittefærdigheder.
I faget har vi fokus på:
Værktøj, træsorter og håndværksteknikker
Håndens arbejde og læreprocesser i friluftslivet
Fremstilling af det nødvendige med naturens materialer med simpelt værktøj
Bål og ildtænding og dermed kunne få varmen og lave mad
Bushcraft (survival) er en kærlighed til naturen og giver dig lyst til at være udenfor og opleve alt det, som naturen har at give. Samtidig lærer bushcraft dig at sætte tempoet ned og fokusere på de små og vigtige ting i livet. Hvad har jeg og vi brug for, og hvad er vigtigt for mig og gruppen? Er det vigtigt at have en masse ting i livet, eller kan jeg klare mig med mad, vand, varme, shelter og samvær?
Faget Bushcraft lærer dig at sætte tingene i perspektiv og tilpasse dig til den situation, du er i og løse den på den bedste måde – og gøre det sammen med andre.









