top of page

Uge 39

20. - 26. september 2026

Selvforsyning uge 39


Glæd dig til en sanselig uge på Vestjyllands Højskole med jord under neglene, og lær at høste, fermentere og sylte.

 

Drømmer du om at dyrke din egen mad – i vindueskarm, altankasse eller køkkenhave – og vil du lære at høste, sanke og konservere og gemme naturens gaver til vinteren? I Vestjyllands Højskoles frodige haver, hvor sensommeren står i fuldt flor, skal vi høste, gemme og forvandle årstidens rigdom til vinterens forråd.


Ugekurset Selvforsyning er for dig med egen have, for dig der drømmer om en – og for dig, der blot er nysgerrig på selvforsyningens glæder.


Hver formiddag får du en introduktion til et aspekt af jordbrug eller forarbejdning af gårdens råvarer. Om eftermiddagen vælger du selv, om du vil arbejde i marken eller i køkkenet her på højskolen. Du bestemmer altså selv, hvor meget jord under neglene eller syltetøj på hylderne din uge skal indeholde.


Vi runder ugekurset af med en stenovns-pizzafest, hvor vi nyder alt det, vi har høstet, sanket, syltet og fermenteret.

Der er begrænset plads på de enkelte spor, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.


Vi glæder os til at sanke, sylte og fermentere med dig på Vestjyllands Højskole.


OBS. Ret til programforbedringer forbeholdes.


Se ugeskema her:


Undervisere & kursusleder

Frida Tidemand

Frida er til daglig lærer og gartner på højskolen. Læs mere om Frida.

Maria R. Rostved

Maria er til daglig projektleder på højskolens projekt "Et regenerativt Eksperimentarium" og underviser i regenerativt jordbrug og permakultur. Læs mere om Maria.

Priser

Alle priser inkluderer fuld forplejning


4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen, eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.


5.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.


5.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.


5.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.


6.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.


500 kr. rabat til medllemmer af Ældre Sagen

500 kr. ungdomsrabat til unge 18-29 år, studerende og lærlinge

bottom of page