top of page

Karen Pårup Sørensen

Assisterende køkkenleder

“Det bedste er, når vi får grøntsager fra haven og ser, hvad der er klar i dag. Køkkenet her på Vestjyllands Højskole er lidt et laboratorie – vi eksperimenterer, bruger hele råvaren og laver økologisk, bæredygtig mad, der både overrasker, giver mening og smager dejligt.”


Karen begyndte selv som højskoleelev på Vestjyllands Højskole, kom siden i praktik i køkkenet, tog et sommerjob her – og blev, heldigvis, hængende. I dag er hun køkkenlederassistent og har nærmest givet håndslag på at blive i køkkenet i virkelig mange år.


Karen er en sand madkunstner, og hun følger nysgerrigt med i nyeste tendenser inden for grøn, økologisk og bæredygtig mad. Hun elsker at eksperimentere med nye retter og lade dagens menu opstå ud fra, hvad der lige nu er i sæson – især når der kommer friskhøstede grøntsager ind fra højskolens køkkenhave. For hende er det både sjovt og vigtigt at bruge hele råvaren og tænke madspild og bæredygtighed ind i hverdagen i køkkenet.


Ud over køkkenlivet er Karen også med i højskolens arrangementsudvalg, som sørger for koncerter, oplæg og andre kulturelle oplevelser for elever, kursister og lokale.

Karen Pårup Sørensen
bottom of page