
En festlig uge med sommer, dans og levende rytmer på Vestjyllands Højskole.
Glæd dig til en uge med argentinsk tango i hjertet af Vestjylland. Her kombineres intens undervisning, levende musik og hyggelige milonga-aftener med Vestjyllands Højskoles unikke atmosfære og skønne omgivelser.
Hver dag byder på undervisning i tango på fire niveauer: begyndere, let øvede, øvede og øvede+. Der er to daglige moduler på hvert trin, og når der ikke undervises, kan du deltage i practica – et frirum, hvor du kan øve det, du allerede har lært.
Når solen går ned, åbner vi dørene til Tangobar – en lille milonga, hvor deltagerne mødes på kryds og tværs, skifter dansepartnere og nyder aftenen i tangoens tegn.
Tango er for alle. Vi gør, hvad vi kan for at sikre en god balance mellem roller og køn, men vi opfordrer dig til at finde en dansepartner i dit eget netværk inden tilmelding – så niveau, h øjde og kemi passer sammen. Vi har en lukket Facebook-gruppe, hvor dansere uden dansepartner kan søge en dansepartner, hvis netværket ikke rækker. Link til facebookgruppen: Find dansepartner
Ugekurset handler ikke kun om dansen. Du kan også trække frisk luft i højskolens smukke økologiske have, Forundringens Have, gå på opdagelse i Ringkøbing by eller nyde udsigten over fjorden. Og hver dag serverer vi lækre måltider fra skolens økologiske guldmærkede køkken.
Vi glæder os til at danse tango med dig på Vestjyllands Højskole.
Se ugens program her:
Undervisere & kursusleder

Anna Solakius
Anna Solakius
Anna's undervisning giver dig mulighed for at udforske kroppens sprog og udtryk, kommunikationen i dansen og følelsen af musikken. Hendes dans udtrykker hendes personlighed: energisk, positiv og tilstedeværende. Anna underviser lokalt og i udlandet og har siden 2022 ledet Tangokompaniet, det største tangostudio i Malmø.

Sidse Helene Hasle
Sidse og Aldo har arbejdet sammen siden 2013, men danset sammen siden for evigt: Vi har undervist og optrådt forskellige steder i Skandinavien og Europa. I undervisningen er vi optagede af at kunne formidle essens, kvalitet og teknik på en behagelig måde og konkretisere idéerne til bevægelse og sætte øvelser og teknik ind i en sammenhæng. Det er vigtigt for os at være tydelige i fremførelsen og at give feedback til den enkelte deltager
Sidse Helene Hasle
Jeg har danset tango siden 2001 og har undervist i mere end ti år. Jeg har en vedvarende interesse i at analysere og formidle de grundliggende teknikker og i at dele de uendelige fortolkningsmuligheder. Jeg er særlig optaget af følgerens lydhøre og aktive tilstedeværelse i dansen.

Ann Berit Sourial
Ann Berit Sourial har en baggrund som balletdanser og har undervist og optrådt i mange forskellige lande. I tangoundervisningen lægger hun særlig vægt på teknik, kropsholdning og samspillet med partneren, både i forhold til den særlige forbindelse, man har i tango og i forhold til legen i dansen. Hun underviser desuden i yoga for tango dansere (og ikke tango dansere) og laver foredrag og kurser i spændingsfelter mellem tango, terapi og yoga/meditation med forskellige temaer som fx. parforhold og nærvær.

Germán Cuestas
Germán Cuestas:
Tango dancer with a degree in music. He had the opportunity to learn Tango with different teachers from both traditional and modern approaches.
In 2012 He started assisting and later teaching at El Motivo Tango school in Buenos Aires.
Since then he has joined different Tango groups and projects, also working as Dj/host in many milongas around Europe and Argentina.

Daniel Carlsson
Daniel Carlsson har en personlig forbindelse til tango, der strækker sig tilbage til hans barndom. Med en argentinsk mor, der sang tango for ham, voksede musik og følelser tidligt ind i livet. Hans glæde ved dansen har drevet ham til at opbygge Nordens største tangoskole. Daniels undervisning er præget af musikalitet, nærvær og en ægte forståelse af tangoens kultur og sjæl.

Gunnar Svendsen
Gunner Svendsen er en pioner inden for argentinsk tango i Danmark og stod bag landets første tango-workshop i 1991. Han har siden undervist og optrådt både nationalt og internationalt. Hans stil spænder fra tæt fatning til tango-nuevo, og hans undervisning fokuserer på musikalitet, kontakt og danseglæde på milongaen.

Aldo Velásquez
Sidse og Aldo har arbejdet sammen siden 2013, men danset sammen siden for evigt: Vi har undervist og optrådt forskellige steder i Skandinavien og Europa. I undervisningen er vi optagede af at kunne formidle essens, kvalitet og teknik på en behagelig måde og konkretisere idéerne til bevægelse og sætte øvelser og teknik ind i en sammenhæng. Det er vigtigt for os at være tydelige i fremførelsen og at give feedback til den enkelte deltager
Aldo Velásquez
Jeg startede min dansekarriere med breakdance i skolegården. Siden har jeg danset forskellige typer streetdance, latinamerikanske danse, flamenco, ballet, jazz og contemporary.
Jeg har desuden dyrket kampsport i mange år, lavet teater og taget en uddannelse som fitness instruktør. Jeg har danset og undervist i tango siden 1996 i det meste af Skandinavien og rundt omkring i Europa. Jeg har også i flere sammenhænge danset tango og contemporary i forestillinger og turnéeret med forskellige dansekompagnier.

Ida Carnerup
Ida Carnerup har arbejdet med kropsbevidsthed og mennesker i bevægelse gennem hele sit professionelle liv. Hun har et særligt fokus på at udforske musikalitet og udtryk, der gavner bevægelse og kommunikation. Hendes styrke ligger i at skabe tryghed og hjælpe deltagerne med at give slip på præstationen og i stedet finde glæde, kontakt og naturligt flow i bevægelsen.

Kirstine Kyhl Andersen
Ugens kursusleder. Kirstine er til daglig lærer på højskolen. I denne uge har hun blik for, at alt det praktiske glider. Hun sørger for at skabe sammenhæng og gode rammer om ugens fælles oplevelser.
Læs mere om Kirstine.
Priser
Alle priser inkluderer fuld forplejning
4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen, eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.
5.000,- Delt Tiny House eller i delt telt stillet op af skolen. Inkl. seng, sengetøj og håndklæde. Delt bad og toilet på skolen.
6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
500 kr. ungdomsrabat til unge 18-29 år, studerende og lærlinge
