top of page

Mariza M. Nielsen

Oldfrue

“Jeg vil gerne have, at man tænker: ‘Hvor ser her indbydende ud’, når man træder ind på højskolen eller på sit værelse. Det skal føles rent, rart og hjemligt – som et sted, man har lyst til at være.”


Mariza er skolens oldfrue og har styr på, at højskolen altid tager godt imod elever, kursister og gæster. Hun har arbejdet på skolen siden 2012, hvor hun begyndte med både rengøring og pedelopgaver. Mariza spotter alle de steder, andre overser – og med et sving er der rent og pænt og velkomment. Mariza har også øje for eleverne. Hun ser menneskene bag værelserne og nyder at få en snak i løbet af dagen.


Privat elsker hun – ligesom på højskolen – at have mange mennesker omkring sig, lave mad og dække et smukt bord, så man virkelig har lyst til at sætte sig til og have det godt. Hun sætter stor pris på familieliv og fællesskab og mener, at det, man giver, får man tilbage. Derudover laver Mariza frivilligt arbejde, blandt andet hjælper hun kvinder fra andre kulturer i arbejde og ind i samfundet.

Mariza M. Nielsen
bottom of page