top of page

Henriette Liin Danielsen

Køkkenleder

”Mad skal både mætte og gøre glad. Jeg elsker at lave farvestrålende hverdagsmad, der samler folk om bordet – uanset om de er trætte efter en lang, spændende dag eller lige er landet på højskolen.”


Henriette har nærmest haft højskolen som sin anden hjemmebane siden barndommen, hvor hun begyndte som opvasker. Senere vendte hun tilbage i et sommerjob i køkkenet – og blev, som så mange andre, heldigvis hængende. I 2018 blev hun køkkenleder på Vestjyllands Højskole.


Henriette er uddannet blomsterdekoratør, og det kan vi godt se på tallerkenerne: Henriette elsker at lave velsmagende, farvestrålende mad, hvor øjet bliver lige så glad som maven. Hun går op i, at maden er indbydende, varieret og til at blive mæt af – og at der altid er noget, man har lyst til at smage igen.


Henriette trives i det levende køkken, hvor hverdagen, sæsonerne og højskolelivet hele tiden sætter nye rammer for, hvad der kommer på bordet. Når elever og lærere kommer ind i køkkenet med friske grøntsager fra højskolens køkkenhaver, bliver det dagens kreative og sjove udfordring: Hvad kan vi lave ud af lige præcis det, der er høstet i dag? Resultatet kan være alt fra farverige salater til varme retter, der smager af både sæson og sted.


Når der skal vaskes gulv i køkkenet, skruer Henriette gerne godt op for 90’er-rock – humøret er godt, og køkkenet bliver klar til næste måltid.

Henriette Liin Danielsen
bottom of page