top of page

Aslak Guldbrandsen Larsen

Underviser i Kajak, kano og leg

"Naturen er det perfekte læringsrum. Der sker noget særligt, når mennesker opdager, at de kan mere, end de troede – uanset om det er i en kajak ude på fjorden eller højt oppe i et træ. Når først man har kastet sig ud i det, vokser lysten til at udforske og lære videre helt af sig selv."


Aslak er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium med idræt og biologi som linjefag. Siden 2001 har han arbejdet på efterskole – først som lærer på Fjordvang Efterskole og senere som viceforstander. Aslak er desuden uddannet kajak- og træklatreinstruktør, og gennem alle årene har friluftsliv, outdoor og oplevelsesbaseret undervisning været en stor del af hans arbejde.


Han har tilbragt et hav af timer på vandet og i trækronerne. Han brænder for at give andre de samme naturoplevelser, som han selv har haft og hele tiden får. For Aslak er de største øjeblikke, når elever eller kursister knækker koden til en ny færdighed og mærker glæden ved at færdes trygt i naturen. Det er her, selvtilliden og nysgerrigheden vokser.


Aslak bor i Ringkøbing med sin familie, som også gerne tager med på eventyr på vandet. Og når der er tid til det, er en kop kaffe til solopgang eller solnedgang over fjorden noget af det bedste, han ved.

Underviser i Kajak, kano og leg

Aslak Guldbrandsen Larsen
bottom of page