top of page

Uge 33

14. - 20. august 2026

Tiny house-byggeri

En uge med værktøj i hånden, bæredygtige materialer og store drømme i små huse


Drømmer du om at bygge dit eget lille hus – eller har du bare lyst til at lære at bruge værktøj og prøve kræfter med træ, hammer og sav? På Vestjyllands Højskole kombinerer vi praksis, teori og masser af inspiration i byggekurset tiny house-byggeri.


Tiny house-bygger Anders Boisen og underviser på Vestjyllands Højskole Per Martin Sevelsted står for undervisningen. Vi skal sammen rejse et eller flere tiny houses af bæredygtige materialer. Du får samtidig en grundlæggende indføring i de vigtigste principper bag at opføre et lille hus: fra design og planlægning til regler, lovgivning og smarte off-grid-løsninger.


I løbet af ugekurset på højskolen vil Anders dele sine erfaringer fra livet i et off-grid tiny house – hør inspirerende fortællinger om hverdagen på få kvadratmeter, om de praktiske løsninger, der gør livet enkelt, og om den frihed og ro, der følger med, når man skærer ned og lever tæt på naturen.


Glæd dig til en uge, hvor du lærer med hænderne, bliver klogere på tiny house-bevægelsen – og måske tager det første skridt mod at realisere din egen lille hus-drøm.


OBS: Du skal medbringe praktisk arbejdstøj og evt. sikkerhedssko (men det er ikke et krav). Du må også gerne medbringe din egen boremaskine, hvis du har en men det er heller ikke et krav.


Følg med i Anders Boisens tiny house-projekter her:

https://www.instagram.com/andersboisen.dk/

https://www.youtube.com/@andersboisentinyhouse


Vi glæder os til at bygge med dig på Vestjyllands Højskole.


Se ugens program her:



Undervisere & kursusleder

Per Martin Sevelsted

Per Martin er uddannet tømrer og assisterer undervisningen på tiny house-byggeri.

Anders Boisen

Danny Møller

Ugens underviser.

Danny er til daglig forstander og lærer på højskolen i faget "Bæredygtigt Byggeri". Læs mere om Danny

Priser

Alle priser inkluderer fuld forplejning


4.500,- Hjemmeboende eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.


5.000,- Delt Tiny House eller i delt telt stillet op af skolen. Inkl. seng, sengetøj og håndklæde. Delt bad og toilet på skolen.


6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.


6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.


6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.


7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.


500 kr. ungdomsrabat til unge 18-29 år, studerende og lærlinge

bottom of page