
Flet og leg med naturens materialer på Vestjyllands Højskole
Vil du lære at flette og skabe brugskunst og kunst med naturens materialer? Så glæd dig til en skøn højskoleuge på Vestjyllands Højskole.
Pil, bark, søkogleaks, kalmus og iris er nogle af de naturlige materialer, vi skal have mellem hænderne i løbet af ugen. Vi skal undersøge deres forskellige egenskaber og muligheder og bruge dem til at skabe flettede strukturer, mindre kurve og billedlige og skulpturelle udtryk.
Vi henter inspiration fra flettetraditioner fra Skandinavien, Europa, Afrika og Asien – blandt andet catalanske kurve, spanske olivenpressemåtter, aboriginernes vikleteknikker og ugandiske bindeborter.
Med afsæt i det traditionelle kurvemageri skal vi arbejde med forskellige fletteteknikker og undersøge, hvad der sker, når vi tager dem ud af deres traditionelle sammenhæng og bruger dem på nye måder. Undervejs har vi fokus på rytme, struktur og koncept.
Ugen handler både om at lære teknikker og om at eksperimentere. Vi skal lege med materialer, former og udtryk og udforske, hvordan gamle flettehåndværk kan danne afsæt for nye, personlige og kunstneriske udtryk.
Tillægsudgifter til materialer: 300 – 350 kr. pr. deltager
Medbring gerne, hvis du har det:
Beskærersaks
Saks til snore, papir m.v.
Klæde (gammelt viskestykke) til at holde materialer fugtige
Kniv
Lineal og blyant
10 tøjklemmer
Vi glæder en inspirerende uge med naturens materialer og fletteteknikker.
OBS. Ret til programforbedringer forbeholdes.
Se ugens program her:
Undervisere & kursusleder

Jette Mellgren
Ugens underviser
Priser
Alle priser inkluderer fuld forplejning
4.500,- Hjemmeboende eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.
5.000,- Delt Tiny House eller i delt telt stillet op af skolen. Inkl. seng, sengetøj og håndklæde. Delt bad og toilet på skolen.
6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
500 kr. ungdomsrabat til unge 18-29 år, studerende og lærlinge
