
Der er venteliste til dette kursus, bemærk der er stadig pladser på andre kreative kurser.
Leg med natur- og genbrugsmaterialer på Vestjyllands Højskole
Vil du lære at flette med pil – og samtidig udforske nye, blødere materialer? Så glæd dig til en skøn højskoleuge på Vestjyllands Højskole. Vi begynder med det traditionelle kurvemageri og fletter en pilekurv, og herfra åbner vi for leg, eksperimenter og nye sammenhænge med græsser, bark genbrugstekstiler og andre materialer.
Vi lader os inspirere af blandt andet svenske spånkurve, aboriginernes vikleteknikker og ugandiske bindeborter. Vi omskaber teknikkerne til billedlige og skulpturelle udtryk, hvor materialernes mangfoldighed giver helt nye muligheder. Sammen udforsker og skaber vi i og udenfor de traditionelle fletterammer.
Undervejs arbejder vi med lokale græsser, genbrugstekstiler, pilebark og andre materialer – altid med fokus på rytme, struktur og koncept.
Kurset i pileflet handler om lysten til at udforske, lege og skabe – også når vi bevæger os uden for de traditionelle fletterammer.
Vi glæder en inspirerende uge med pil og fletteteknikker.
Se ugens program her:
Undervisere & kursusleder

Jette Mellgren
Ugens underviser
Priser
Alle priser inkluderer fuld forplejning
4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen, eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.
5.000,- Delt Tiny House eller i delt telt stillet op af skolen. Inkl. seng, sengetøj og håndklæde. Delt bad og toilet på skolen.
6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
500 kr. ungdomsrabat til unge 18-29 år, studerende og lærlinge
