
Lær teknikkerne fra skitse til færdigt tryk, og skab dit eget grafiske udtryk.
Vil du lære at lave linoleumstryk – de populære og smukke, grafiske tryk? På Vestjyllands Højskole kan du fordybe dig i linoleumstryk og arbejde med en teknik, der både rummer enkle, klare motiver og mere komplekse, lagdelte billeder. Her får du ro til at eksperimentere, tid til refleksion og mulighed for gode samtaler, mens du udvikler dine egne grafiske udtryk.
Du lærer at mestre højtryk og dybdetryk, bruge de forskellige knivskær, komponere et godt billede og vælge papir, værktøjer og sværte til dine linoleumstryk. Har du lyst, kan du også prøve kræfter med puslespilsteknik og reduktionstryk, hvor flere farver og lag åbner for nye muligheder.
Vi henter inspiration hos kunstnere som Dea Trier Mørch, Olivia Holm-Møller, Palle Nielsen, Dan Sterup-Hansen og Vera Myhre – alle mestre i at bruge linoleumssnit til at skildre både samtid, krisetider og hverdagens små øjeblikke. Samtidig ser vi på vores egen tid og undersøger, hvordan kunsten kan være med til at dokumentere og fortolke livets op- og nedture.
Glæd dig til en inspirerende højskoleuge med masser af læring omkring linoleumstryk – teknik, fordybelse og nye kreative erfaringer.
Se ugens program her:
Undervisere & kursusleder

Lena Nielsen
Ugens underviser
Priser
Alle priser inkluderer fuld forplejning
4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen, eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.
5.000,- Delt Tiny House eller i delt telt stillet op af skolen. Inkl. seng, sengetøj og håndklæde. Delt bad og toilet på skolen.
6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
500 kr. rabat til medllemmer af Ældre Sagen
500 kr. ungdomsrabat til unge 18-29 år, studerende og lærlinge
