
Keramik er populært lige nu – og det forstår vi godt. Her på Vestjyllands Højskole har vi arbejdet med håndværk i mange år, og leret har længe haft sin naturlige plads i værkstederne.
Der er noget næsten magisk ved at sætte hænderne i ler, glemme tiden lidt og se noget tage form, mens du arbejder. Det er både roligt, nørdet og tilfredsstillende at se en klump ler blive til noget, du kan bruge (og være lidt stolt af).
Nu kan du også lære det på vores sommerkursus i keramik i uge 30 på Vestjyllands Højskole – uanset om du er nybegynder, eller du allerede har arbejdet med ler og har lyst til at udvikle din teknik, dit udtryk og få ny inspiration.
På dette keramikkursus arbejder du med flere håndbyggede teknikker og opdager, hvad de hver især kan. Du prøver dig frem med pladeteknik, kurinuki, kvætseteknik, pølseteknik og andre metoder – og du lærer undervejs, hvordan teknik og æstetik spiller sammen, når du vil finde et bestemt udtryk.
Kurset har fokus på keramik som brugskunst, men du får også plads til at forfølge dine egne idéer og visioner. Du kan skabe kopper, skåle, fade – eller eksperimentere mere frit. Uanset hvad du kaster dig ud i, er kurset i keramik på højskolen med at omsætte dine tanker til form.
Vi lader os inspirere af Vestjyllands smukke natur og undersøger, hvordan vi kan bruge vores omgivelser i den keramik, vi skaber. Samtidig dykker du ned i ler som naturressource: hvor ler findes i Danmark, og hvordan du lærer at kende forskel på forskellige typer ler.
Undervisningen foregår i plenum med fælles oplæg og konkrete demonstrationer af teknikker, samtidig med at du får god tid til fordybelse og arbejde i værkstedet. Keramikkurset er for alle – både nybegyndere og øvede – så længe du har lyst til et sommerkursus på højskole, hvor du fordyber dig i håndværket og mærker roen (og den gode intensitet), når hænderne tager over.
Vi arbejder med hele processen på kurset i keramik: fra idé og formgivning til brænding og glasering. Du tager derfor ikke kun ny viden med hjem – du tager også færdig keramik med hjem.
Obs: Ret til programforbedringer forbeholdes.
Undervisere & kursusleder

Solvej Ravn
Priser
Alle priser inkluderer fuld forplejning.
4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen, eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.
5.000,- Delt Tiny House eller i delt telt stillet op af skolen. Inkl. seng, sengetøj og håndklæde. Delt bad og toilet på skolen.
6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
Ugens program
Alle kursusdage er der morgenmad kl. 8.00-9.00 (efterårs- og vinterkurser kl. 7.30-8.15), frokost kl. 12.00 og aftensmad kl. 18.00.
Hver eftermiddag er der brød, te og kaffe, og om aftenen er der kage, te og kaffe.
Ved enkelte kurser kan det afvige. I så fald er det oplyst i ugeprogrammet nedenfor.
Lørdag 18. juli
15.00 - 17.00: Ankomst & indkvartering
17.00: Velkomst & rundvisning
19.30: Aftenprogram kommer snart
Søndag 19. juli
09.00 - 9.45: Morgensamling
Dags- og aftenprogram kommer snart
Mandag 20. juli
09.00 - 9.45: Morgensamling
Dags- og aftenprogram kommer snart
Tirsdag 21. juli
09.00 - 9.45: Morgensamling
Dags- og aftenprogram kommer snart
Onsdag 22. juli
09.00 - 9.45: Morgensamling
Dags- og aftenprogram kommer snart
Torsdag 23. juli
09.00 - 9.45: Morgensamling
Dags- og aftenprogram kommer snart
Fredag 24. juli
9.00 - 9.15: Tak for denne gang
