top of page

Uge 25

13. - 19. juni 2026

Keramik uge 25

Keramik er populært – og det forstår vi godt. Her på Vestjyllands Højskole har vi arbejdet med håndværk i mange år, og leret har længe haft sin naturlige plads i værkstederne.


Der er noget næsten magisk ved at sætte hænderne i ler, glemme tiden lidt og se noget tage form, mens du arbejder. Det er både roligt, nørdet og tilfredsstillende at se en klump ler blive til noget, du kan bruge (og være lidt stolt af).


Nu kan du også lære det på vores sommerkursus i keramik i uge 25 på Vestjyllands Højskole – uanset om du er nybegynder, eller du allerede har arbejdet med ler og har lyst til at udvikle din teknik, dit udtryk og få ny inspiration.


På dette keramikkursus arbejder du med flere håndbyggede teknikker og opdager, hvad de hver især kan. Du prøver dig frem med pladeteknik, kurinuki, kvætseteknik, pølseteknik og andre metoder – og der er også mulighed for, at du kan lære at dreje på dette sommerkursus i keramik.


Undervejes lærer undervejs, hvordan teknik og æstetik spiller sammen, når du vil finde et bestemt udtryk. Kurset har fokus på keramik som brugskunst, men du får også plads til at forfølge dine egne idéer og visioner. Du kan skabe kopper, skåle, fade – eller eksperimentere mere frit. Uanset hvad du kaster dig ud i, er kurset i keramik på højskolen med til at omsætte dine tanker til form.


Vi lader os inspirere af Vestjyllands smukke natur og undersøger, hvordan vi kan bruge vores omgivelser i den keramik, vi skaber. Samtidig dykker vi ned i ler som naturressource: hvor ler findes i Danmark, og hvordan du lærer at kende forskel på forskellige typer ler.


Undervisningen foregår i plenum med fælles oplæg og konkrete demonstrationer af teknikker, samtidig med at du får god tid til fordybelse og arbejde i værkstedet. Keramikkurset er for alle – både nybegyndere og øvede – så længe du har lyst til et sommerkursus på højskole, hvor du fordyber dig i håndværket og mærker roen (og den gode intensitet), når hænderne tager over.


Vi arbejder med hele processen på kurset i keramik: fra idé og formgivning til brænding og glasering. Du tager derfor ikke kun ny viden med hjem – du tager også færdig keramik med hjem.


At arbejde med ler er en kreativ proces hvor teknikker og inspiration går hånd i hånd. I ugens løb vil der blive præsenteret forskellige teknikker og forslag til projekter, som skal være en guide og en hjælp, men ikke en begrænsning. Alle ideer er velkomne og så vil vi sammen kigge på om og hvordan det kan lade sig gøre på en uge i det vestjyske værksted.


Ler, glasur og brænding er med i prisen, så i skal ikke tænke på ekstra udgifter når i sidder med hænderne i leret!


Ved spørgsmål vedrørende keramik-delen af kurset kan keramikunderviser, Solvej Ravn Borggreen, kontaktes på Solvej17@hotmail.com, eller 23 41 80 43.

 

Obs: Ret til programforbedringer forbeholdes.   


Se ugeskema her:




Se hele ugens program her:


Søndag 14 juni:

Vi starter ugen ud med pladeteknik, hvor vi skal lade os inspirere af de skønne omgivelser.

Om eftermiddagen er der mulighed for at dreje, for dem der har lyst til at prøve kræfter med det.

Mandag d 15 juni:

Mandag skal vi arbejde med kvætseteknik. Denne teknik giver mulighed for at arbejde med større emner.

Der vil igen være mulighed for at dreje på drejeskiverne, til dem der ikke gjorde det søndag.

Om eftermiddagen tager også porcelænsleret frem og undersøger mulighederne (og begrænsningerne), ved denne typer ler. 

Om aftenen mødes vi igen til værkstedsaften. Her er der er tid til at arbejde videre med ens projekter, starte på noget nyt eller bare sidde og nyde stemningen. 

Tirsdag d 16 juni:

Tirsdag skal vi lave kopper med den japanske teknik kurinuki, der giver et smukt og unikt udtryk.

Eftermiddagen går med at færdiggøre emnerne så de kan tørre og blive forglødet i første brænding.

Onsdag d 17 juni:

Onsdag skal vi glasere. For et smukt og færdigt resultat, skal emnerne glaseres og dekoreres, hvorefter de bliver brændt for anden gang.

Torsdag d 18 juni:

Torsdag skal vi ud på tur, og snakke lidt om lerets historie i det sandede Vestjylland. På turen finder vi materialer til gibsaftryk, som vi skal lave om eftermiddagen.

Fredag d 19 juni:

Ovnen åbnes og de færdigbrændte emner er klar til afhentning.


Undervisere & kursusleder

Solvej Ravn

Ugens underviser

Priser

Alle priser inkluderer fuld forplejning.


4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen, eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.


5.000,- Delt Tiny House eller i delt telt stillet op af skolen. Inkl. seng, sengetøj og håndklæde. Delt bad og toilet på skolen.


6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.


6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.


6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.


7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.

bottom of page