
Lav din egen julepynt og årets gaver – og nyd julestemningen på Vestjyllands Højskole.
Drømmer du om en decemberuge med nærvær, skaberglæde og duften af hjemmebag? På Vestjyllands Højskole kan du sænke tempoet og gå på opdagelse i julens mange håndværkstraditioner – midt i en tid, hvor alt ellers går stærkt.
I løbet af ugen åbner vi dørene til skolens stemningsfulde værksteder – glæd dig fx til dette:
I keramikværkstedet skaber vi unikke juleophæng.
I kunstlokalet trykker vi personlige julekort med linoleumstryk.
I tekstilværkstedet broderer og syr vi gaver, der varmer både hænder og hjerter.
Og i køkkenet dufter der af klassiske julekager og hjemmelavet gløgg.
Midt på ugen drager vi ud til fårehyrdegården Lystbækgaard, hvor vi lærer gamle uldhåndværk at kende – fra filtning til pindevævning med råuld.
Aftenerne er krydret med sangaften fra højskolesangbogen, foredrag og kreativ hygge i værkstederne.
Højskolekurset Jul i værkstederne giver dig masser af kreative idéer, ro, fordybelse og fællesskab i en ellers travl tid. Du rejser hjem med hænderne fulde af håndlavede juleprojekter, hjertet fyldt af ro og sjælen ladet op med ny energi til juletiden.
Undervisere & kursusleder
Priser
Alle priser inkluderer fuld forplejning
4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen. Delt bad og toilet på skolen.
6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
500 kr. rabat til medllemmer af Ældre Sagen
500 kr. ungdomsrabat til unge 18-29 år, studerende og lærlinge
