top of page

Uge 28

4. - 10. juli 2026

Familieuge uge 28

Der er venteliste til dette kursus, men der er stadig pladser til Familieuge 27.


Sommer, leg og højskoleeventyr for hele familien.


Kom og vær med til familieuge på Vestjyllands Højskole – en sommeruge fyldt med nærvær, leg og oplevelser i Vestjyllands smukke omgivelser – langt ude på landet, med højt til himlen og tæt til havet. Ugen byder på fællesskab, sjove udfordringer og masser af tid til både planlagte aktiviteter og fri leg.  

 

I løbet af ugen deltager I i to fagblokke, som I følger hele ugen, og dertil kommer et væld af fællesaktiviteter.  

 

I fagblokkene kan I udforske naturens skatkammer, de kreative værksteder og de åbne vidder omkring os – med mulighed for både ro, fordybelse, bevægelse og fantasi. Her er noget for alle: teater, musik, dans, keramik, tekstil og billedkunst og friluftsliv, vandsport og andre udendørs eventyr. I vælger selv, om I som familie vil følges ad på fagene eller være på forskellige fag. 

 

Hver aften samles vi om fælles oplevelser for både børn og voksne – vi skal opleve alt fra lejrbål, fællessang, skattejagt, spændende foredrag og dansefest. 

 

Familieugen er sjovest for børn fra 5 år og opefter, men yngre børn og babyer er selvfølgelig også velkomne.  

 

Glæd jer til en uge fyldt med kreativitet, fællesskab og højskoleeventyr for hele familien.

 

Vi glæder os til at møde jer.   Se hele ugens program her:


Se hvilke fag, du kan vælge i Blok A og Blok B:


Undervisere & kursusleder

En masse skønne undervisere

Familieugens aktiviteter og undervisning faciliteres af et hold af skønne undervisere. Nogen er keramikere og musikere, andre er windsurfere og havenørder - og allle elsker de højskoleliv og er klar til at give dig den bedste sommerferieuge!

Nina Kjærulff Hulgaard

Ugens kursusleder. Nina er til daglig lærer på højskolen. I familieugen har hun blik for, at alt det praktiske glider, og at både børn og voksne føler sig godt tilpas. Hun sørger for at skabe sammenhæng og gode rammer om ugens fælles oplevelser.

Læs mere om Nina.

Priser

Alle priser inkluderer fuld forplejning


Børn:

2675,- pris pr. barn – uanset indkvarteringsvalg og altid på en opredning


Voksne:

4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen, eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.


5900,- Bo med en anden voksen. Børn på opredning. Bad/toilet på gangen.


6400,- Bo med en anden voksen. Børn på opredning. Eget bad/toilet.


6400,- Bo som alene voksen. Børn på opredning. Bad/toilet på gangen.


6900,- Bo som alene voksen. Børn på opredning. Eget bad/toilet



bottom of page