
Fællesskab, stærk energi og latinamerikanske rytmer på Vestjyllands Højskole.
Når de latinamerikanske rytmer strømmer ud af højtalerne, fyldes salen på Vestjyllands Højskole af energi, glæde og bevægelse. Her kan alle være med – uanset alder og erfaring. Du lærer lette koreografier, så både nybegyndere og garvede dansere kan danse side om side.
Vi henter inspiration fra stilarter som Kizomba, Afrobeat, Salsa, Merengue, Reggaeton, Mambo og Tango. Det er ikke pardans – men fælles dans, hvor vi sammen skaber en stemning, du sent vil glemme.
Kursusugen giver dig sved på panden, smil på læben og nye bekendtskaber. Samtidig oplever du højskolelivet med morgensamling og sang, foredrag, tur til Vesterhavet, et besøg i Forundringens Have og ikke mindst højskolens lækre, økologiske måltider.
Vi glæder os til at danse med dig på Vestjyllands Højskole.
OBS. Ret til programforbedringer forbeholdes.
Se ugens program her:
Undervisere & kursusleder

Grisell Gonzales Bravo
Ugens danseunderviser
Priser
Alle priser inkluderer fuld forplejning
4.500,- Overnatning et andet sted end på skolen, eller i eget telt ved skolen. Delt bad og toilet på skolen.
5.000,- Delt Tiny House eller i delt telt stillet op af skolen. Inkl. seng, sengetøj og håndklæde. Delt bad og toilet på skolen.
6.150,- Delt dobbeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Enkeltværelse med håndvask, sengetøj og håndklæder. Delt bad og toilet på gangen.
6.650,- Delt dobbeltværelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
7.150,- Eget værelse med sengetøj og håndklæder. Eget bad og toilet på værelset.
500 kr. ungdomsrabat til unge 18-29 år, studerende og lærlinge
