Westcoast Fairfood Festival
lør. 01. sep.
|Forundringes Have
Et nyt innovativt fødevarehøstmarked i festival format. Westcoast Fairfood Festival er et nytænkende initiativ i Vestjylland, som samtænker et lokalt økologisk og biodynamisk madmarked med kunst- og musikoplevelser.
Tid & sted
01. sep. 2018, 10.00
Forundringes Have, Skraldhedevej 8, Ringkøbing, Danmark
Om begivenheden
Westcoast Fairfood Festival finder sted i Forundringens Have, en økologisk og biodynamisk demonstrationshave, ved Vestjyllands Højskole, 5 km fra Ringkøbing. Festivalen tager udspring i det oprindelige årlige høstmarked i Forundringens Have. Den har tre spor, mad, musik og kunst, som alle kræver involvering af deltagerne på festivalen.
Festivalen i Vestjylland handler om det nære og aktive medborgerskab, og de samskabelsesværdier, der ligger i det lokale samfund med de omkringliggende landsbyer, institutioner og foreninger.
Vi har i tidligere år observeret en øget interesse for aktiviteterne i Forundringens Have blandt andet hos turister, der besøger det vestjyske. Med festivalen ønsker vi at sætte Vestjylland på Danmarkskortet, også uden for Danmarks grænser.
Festivalen er et selvstændigt initiativ i tæt samarbejde med højskolen. Over de næste fem år, er vores ambition at festivalen bliver over to dage, og at vi i 2023 har 10.000 gæster.
Styregruppen er et professionelt hold bestående af projektleder Christina Hedegård, tidligere bestyrelsesmedlem DGI Hovedbestyrelse samt Næstformand i Ringkøbing Udviklingsforum, Kurator Inge Agnete Tarpgaard, Komponist Niels Bjerg, Musiker og Vokalunderviser Kristian Skov, Indehaver af Westergaards Hotel og fødevare-entusiast Bent Graakjær og Daglig leder af Forundringens Have Birtha Toft.
Køb din billet her https://billetto.dk/e/westcoast-fairfood-festival-billetter