Teaterfortælling: Viljen til Sejr
ons. 13. nov.
|Vestjyllands Højskole
Lene Vestergaard opfører Viljen til Sejr baseret på Shakespeares drama Coriolanus
Tid & sted
13. nov. 2019, 19.30
Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Ringkøbing, Danmark
Om begivenheden
Viljen til Sejr - frit efter Shakespeares Coriolanus.
Onsdag d. 13. november kan man opleve skuespiller Lene Vestergaard i Viljen til Sejr. Fortællingen er udviklet sammen med Vigga Bro.
Viljen til Sejr er baseret på et af Shakespeares dramaer, Coriolanus. Handlingen foregår i Rom for 2.500 år siden. Kulisserne er storslåede - krigernes heste på slagmarken, jublende folkemængder i Roms gader, en skyggefuld terrasse. Tilhørerne skaber selv billederne inde i hovedet som fortællingen skrider frem.
Vi møder selvbevidste krigere, modvillige fodtudser og vægelsindede håndværkere. Vi kommer tæt på den trofaste slavindes omsorg for krigsheltens lille søn og selvfølgelig på Corionalus selv. Han er genial som hærfører, men mangler sansen for det politiske magtspil. Det har hans mor til gengæld og dramaet om Roms overlevelse kommer til at stå mellem de to: mor og søn.
Shakespeares skarpe blik på manipulation, på arrogance og på mennesker der står midt i magten, har, desværre, stadig relevans.
Fortælleakademiets 6. modul hedder Fortællende teater - teatralsk fortælling. Skuespiller Lene Vestergård er hovedunderviser på dette modul. Hun har gennem mere end 30 år brugt fortællingens greb i sine forestillinger både som skuespiller, som instruktør og som dramatiker.
Fortællingen varer ca. 70 minutter.
Herefter er der kaffe og kage.
Tid og sted:
Tid: 19.30
Sted: Vestjyllands Højskole
Pris: 75,- inkl. kaffe og kage.