top of page

Teater: Tiden – af Boreas Korteater

lør. 08. nov.

|

Vestjyllands Højskole

Teater: Tiden – af Boreas Korteater
Teater: Tiden – af Boreas Korteater

Tid & sted

08. nov. 2025, 16.30 – 17.30

Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing, Danmark

Om arrangementet

Boreas Korteater har ladet sig friste til at gå ind i tiden.

Paradokserne hagler ned over os: fra Benny Andersens storke, der er gået ud af tiden, til Olsens verdensur i København med 14.448 dele for at få tiden på plads igen.

Når vi lige har lært at synge Arvo Pärts fredsbøn minutiøst, ophører pludselig fornemmelse af tid, og vi må som så mange andre spørge: er tiden en konstruktion, et hjælpemiddel til at komme ud af den.

Vi radbrækker kerneudsagnet Ting Tar Tid så kraftigt, at uendeligheden står i kø for at overtage scenen.

Tiden har infiltreret vores sprog, livsopfattelse og mening, næsten uden at vi mærker det. Lige dér hvor vi mærker det, og hvor meningen er størst, kan tiden ikke nå os.


Boreas Korteaters nye forestilling Tiden bygger på dansk poesi, videnskabelige og faktuelle tekster og myter om tiden. Musikken spænder bredt: Fra dansk og svensk nutidig musik til klassiske værker og urfolks musik, f.eks. samisk joik.


et spørgsmål om tid

er egentlig umuligt at besvar

det er heller ikke vores intention

her vi kigger ud over havet

og mærker tidens tand

uden at se den

tiden altså

men uanset fortsætter vi med at undre os over

alle urene, der findes i vore hjem

al den tid tidløs musik tager, før vi kan den med ryggen til

bevægelsen, som skaber tiden 


Om Boreas Korteater: Boreas er nordenvindens gud i den græske mytologi. Han er bomstærk, skægget og ilter og ejer tolv hopper, som kan løbe hen over en moden kornmark uden at knække et eneste aks. Denne blanding af blidhed og kraft, samt det nordiske univers, har givet gruppen sit navn. De har gennem snart 18 år skabt deres egen teaterform, som de kalder korteater. Med forestillinger, de laver helt fra bunden.

Læs mere om gruppen her: http://boreas-korteater.dk


Tilmelding & pris: 

Billet til forestillingen koster 100 kr.

Tilmeld dig vha. knappen nedenfor og betal i døren med mobilepay eller kontant. 

 

Del denne begivenhed

bottom of page