top of page

Sangaften

ons. 29. okt.

|

Vestjyllands Højskole

Sangaften
Sangaften

Tid & sted

29. okt. 2025, 19.30 – 21.00

Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing, Danmark

Om arrangementet

Vestjyllands Højskole inviterer til en helt særlig sangaften i Det Runde Hus onsdag d. 29. oktober.


Efter branden i hovedbygningen (læs mere her) er eleverne midlertidigt hjemsendt, mens skaderne bliver udbedret. Derfor bliver det denne gang en sangaften uden vores kære elever – men forhåbentlig med mange gode venner af højskolen, der har lyst til at komme og synge sammen med os.


Når omgivelserne forandrer sig, er der næsten ikke noget bedre end at mødes om sangen – det, der binder os sammen og minder os om, at fællesskabet består. 

Vi vil samtidig gerne takke for alt den opbakning og kærlighed vi har mødt fra nær og fjern. Det har været helt overvældende og meget varmende. 


Vi synger fra højskolesangbogen, og undervejs vil højskolens lærere introducere og spille til. Og der bliver selvfølgelig også mulighed for at ønske egne yndlingssange.


Kom som du er – og vær med til at fylde Det Runde Hus med stemmer, klang og efterårsstemning.


Sådan finder du Det Runde Hus: Det Runde Hus er placeret på den anden side af Skraldhedevej ift. hovedbygningen. Lige ved indgangen til Forundringens Have. Vi sørger for guidning fra hovedindgangen. I kan parkere ved højskolens parkeringsplads.

 

Tilmelding & pris: 

Tilmeld dig vha. knappen nedenfor.

Vi serverer kaffe og kage for 60 kr./person, eller du er velkommen til at give en valgfri donation efter eget ønske.

Del denne begivenhed

bottom of page