Jeg vil ikke være mor. Jeg vil være far

Manuskriptforfatter Eini Carina Grønvold ser sig selv som et barn af de fede nullere. Opvokset før finanskrisen da alle børn stadig var unikke og kunne blive rappere, digtere og filmanmeldere på Politiken, selvom der stod 6,0 på deres studentereksamen. De unge er blevet voksne nu.

”Min barndom var et farveorgie af smølfehits og push-pops. Det grænseløse forbrug var lige akkurat ikke helt blevet hverdag endnu. Tv-reklamer var stadig magiske. Kinder Mælkesnitte var stadig sundt”, forklarer Eini Carina Grønvold.

De sidste par år har hun spillet på mange tangenter. Hun er aktiv debattør, har skrevet manuskript til fire film og er sexpositiv feminist. Nu kan du blandt andet høre hendes podcast Einis Badekar, hvor hun kloger sig på livet, samfundet, det vi ser, og det vi ikke ser.

I dag taler Eini Carina Grønvold lige så meget om fællesskab som sexisme. Det er tydeligt at fællesskabet er blevet mere vigtigt for hende. Hun mener, det er en af de gode ting, vi har lært efter finanskrisen.

”Siden jeg var barn, har jeg haft en idé om, at jeg var noget særligt. Så voksede jeg op og fandt ud af, alle andre også troede, at de var noget særligt, måske især i min generation – men så tænkte jeg, at, fuck det, jeg var rent faktisk dén, som for alvor var noget særligt”, siger Eini Carina Grønvold.

Før finanskrisen blev danskerne lullet ind i en opfattelse af, at fællesskab nok ikke var så vigtigt. Der var så mange muligheder, at alle kunne få en. Det gode ved krisen var, at den kradsede så hårdt, at rigtig mange genfandt fællesskabets værdi. Fællesskabet med naboerne, vennerne, i foreningslivet og i familien er igen kommet i fokus, men vi så også ved sidste kommunalvalg, hvordan der kunne gå konkurrence i at tilbyde den højeste trækprocent.

Pris: kr. 75,- inkl. kaffe og kage

Tilmelding ikke nødvendig