top of page

Vestjyllands Højskole er en nysgerrig, jordnær og kreativ højskole. Skolen ligger langt mod vest. Her er fladt, og det blæser. Her er højt til himlen, mørkt om vinteren og den vildeste stjernehimmel.

 

Vestjyllands Højskole er et oplagt sted at være analog og langsom, selvom her sjældent er roligt. Her fordyber vi os sammen i naturen, hinanden og samtiden.

​​

IMG_7628.jpeg

Kom og besøg 

Kig forbi os, og mærk fællesskabet, atmosfæren, omgivelserne, hverdagen, værkstederne og rummene på Vestjyllands Højskole. Vi glæder os til at møde dig og vise dig rundt.

IMG_2349.jpg
IMG_3195.jpg
IMG_0170_edited.jpg
IMG_5604.jpg

Ingeborg fik et pusterum og nye perspektiver på Vestjyllands Højskole

Mellem livet i København og rødderne i Oslo fandt 25-årige Ingeborg Bjordal et “pust i bakken” – et roligt fristed fyldt med nye mennesker og nye indsigter.

"Det bedste ved at gå på Vestjyllands Højskole er menneskene. Der er plads til, at man kan være sig selv, og der er plads til at prøve nye ting, og jeg synes bare, at det er en megadejlig oplevelse, som jeg ikke ville være foruden.

 

Jeg er selv lidt ældre, så det første gang, jeg oplever højskole, og jeg synes bare, at var en dejlig atmosfære, og en meget behagelig, rolig stemning. Og man fik bare muligheden til at prøve virkelig mange forskellige håndværk, men også bare lidt sådan "pust i bakken"-agtigt, som, jeg synes, var megafedt, fra det hektiske liv man ellers har i byerne."

Carl byttede storbyen ud med havdyp i april og jord under neglenene   

Han kommer fra København, men på Vestjyllands Højskole har Carl Hvid Brockmann opdaget et liv, hvor ingen dag ligner den forrige, og hvor jord under neglene, fællessang og permakultur åbner for nye muligheder – og nye sider af ham selv.

"Hver dag står du op og har ingen idé om, hvordan dagen slutter. Om du bruger hele dagen i keramik og lærer at dreje eller cykler en tur ud til Vesterhavet og tager en dypper midt i april. Det er dig selv, der sætter grænserne for, hvad der er muligt her. Og jeg tror, at når man åbner op for det, så kan der virkelig ske nogle magiske ting. 

Du skal tage på Vestjyllands Højskole, hvis du danne et utroligt stærkt bånd med de nye mennesker, du møder her. Du skal tage på Vestjyllands højskole, hvis du vil lære dig selv at kende, hvis du elsker utrolig lækker mad fra haven, hvis du elsker at synge karaoke om fredagen, synge morgensang med dine venner, lave bål, hvis du trænger til at leve lidt igen. 

En visionær og jordnær højskole i Vestjylland

 

Herude langt mod vest, med udsigt til Ringkøbing Fjord, tæt på Vesterhavet og under den vildeste stjernehimmel, undersøger vi, hvordan et godt liv kan leves mere bæredygtigt – sammen.

​Vi bruger højskolen som et laboratorium for fremtidens bæredygtige samfund. I projektet Et Regenerativt Eksperimentarium, støttet af Nordea Fonden, mødes elever, lærere, landmænd og forskere om at afprøve nye veje for jord, mad og fællesskab.

I undervisningen er den selvforsynende tanke dybt integreret, fx når vi bygger miljøvenlige tinyhouses, spinder uld fra skolens egne får, har hænderne i mulden, konserverer grøntsager og involverer os i samfundsdebatten. 

Vores køkken har været økologisk i over 30 år, og råvarerne kommer fra lokalområdet og vores egne haver. Vi laver mad til alle, helt fra bunden, og vi serverer både vegetarisk og vegansk.​​​​ På Vestjyllands Højskole er måltidet en del af dannelsen: om smag, ansvar og glæden ved at dele.

Vores vindmølle leverer strøm, mens solcellerne og jordvarmeanlægget sørger for varme året rundt. På den måde hænger det, vi siger, sammen med det, vi gør: Vestjyllands Højskole er både højskole, have, værksted, samtalerum og et kraftværk – et sted hvor forundring, forankring, fællesskab og forandring går hånd i hånd.

vindmølle
bottom of page