Pilgrimsvandring

3. - 9. August 2019
I middelalderpilgrimmens fodspor

Om du er åndelig eller ej, så kan du kalde dig pilgrim efter en uge på Vestjyllands Højskole!

Hver dag vandrer vi med rum til fordybelse og vægten lagt på pilgrimmens syv inspirerende nøgleord; bl.a. stilhed, bekymringsløshed og langsomhed. I fem dage vandrer vi som ægte pilgrim med højt til himlen, ud i den vestjyske natur. Undervejs får vi fortællingerne og myterne om gravhøje, rakkerne og pilgrimme i middelalderen. Vi vandrer i landskabet omkring Ringkøbing; over Dejbjerg Hede, langs fjord og langs Vesterhavet.

Undervejs mærker vi det vigtigste ved pilgrimsvandring; fællesskabet.

Daglig vandring ca. 10 -12 Km med dagtursrygsæk.

Hvad enten du er nybegynder og blevet nysgerrig på pilgrimsvandring eller mere erfaren, så er kurset for dig. Vandreguide Nonny er erfaren pilgrim og kender til udfordringer som toiletbesøg, distance og ustadigt vejr. Vi følger pilgrimmens syv nøgleord, der er udviklet af den svenske pilgrimspræst Hans-Erik Lindström. Nøgleordene gør vandringen til en indre og ydre vandring og samler gruppen i et særligt fællesskab. I løbet af ugen, finder vi ud af, hvad der trækker moderne mennesker i pilgrimsstøvlerne.

Vi begynder og slutter dagene med morgensamlinger og aftenarrangementer med det gennemgående tema ”Lidenskab”. Gennem foredrag, fortælling m.m. bliver vi også beriget fra de øvrige kurser og kursister.

Husk drikkedunk, et siddeunderlag, gode vandresko og tøj efter det danske sommervejr. Pilgrimsvandring er nemt og vanedannende, måske bliver kurset en inspiration til en vandring på Camino de Santiago i Spanien eller Frankrig!

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Nonny Sand, pilgrimsvandrer og guide på vandreturene
Else Mathiassen, fortæller, danser og kursusleder

Kurset er samtidig med “Flamenco”, “Pileflet”, “Dans” og “Byg i træ”.

Ugeprogram

Lørdag den 3. August
Ankomst fra Kl. 15.00 Eftermiddagskaffe og indkvartering
Aftensmad Kl. 18.00
Velkomst og introduktion til ugen ved Kursusleder Else Mathiassen og Nonny Sand.

Søndag den 4. August   - Et ord med på vejen
Morgensamling Kl. 9.00: Hånd og ånd. N. F.S. Grundtvig og F.G. Lorca.v. Else Mathiassen.
Afgang Kl. 10.00 Første etape, første vandrings dag handler om hvad der fortryller dét at gå? Vi får et lift ud til ruten, som er en vandretur langs Fjordstien. Undervejs spiser vi vores medbragte madpakker og tager hul på pilgrims nøgleordene og dagens tema, som i dag er vand. Pilgrimme går mod et fælles mål, som regel en kirke og vores mål er Gl. Sogn Kirke i Kloster, der er fra 1100-tallet. Her møder vi præsten, der giver os et ord med på vejen.
Tema for ugen er: jord, vand, ild og luft, samt hver dag et ord fra de syv pilgrims nøgleord, 
Frihed – Enkelthed – Stilhed – Bekymringsløshed – Langsomhed – Åndelighed – Fællesskab.
Aftensmad på højskolen Kl. 18.00 
Kl 19.30 Bent Vinkler fra parallelkurset pileflet fortæller  
Kl. 21.15: Flamenco show.

Mandag den 5. August  - En turist forlanger, en pilgrim siger tak
Morgensamling Kl. 9.00: Pilgrim v. Nonny Sand og Else Mathiassen
Afgang Kl. 10.00 På anden etape kører vi ud til Skjern Enge og vandrer gennem et afvandingsprojekt fra 1960’erne der i dag er et imponerende naturområde, med mange fugle. Husk kikkerten! Vi spiser vores medbragte madpakker og fortsætter pilgrims temaet undervejs, blandt andet snak om hvad forskellen er på, at vandre som turist og som pilgrim. Dagens tema er jord.
Aftensmad på højskolen Kl. 18.00 
19.30: Salomons Højsang. Dansefortælling v. musiker duoen Klezmerduo  fortæller og danser v. Else Mathiassen. 

Tirsdag den 6. August  - Det nyttige i det unyttige, kan være noget så livgivende.
Morgensamling Kl. 9.00 : Fra parallel kurset vil læren Danny Møller fortælle om at bygge i træ.
Afgang Kl. 10.00 Vi får et lift til etapen, der er et stykke fra Højskolen og vandre ad Rakkerstien mod Dejbjerg hede, hvor Rakkerne levede i starten af 1700-tallet. Undervejs spiser vi vores madpakker, finder rod i det unyttige, som at gå. Kan det være livgivende? Vi fortsætter med de syv pilgrimsnøgleord og dagens tema, som i dag er ild, og vandrer, ind i mellem i stilhed, og får naturen ind. Dagen afrundes i Dejbjerg kirke, hvor præsten siger et par ord om Rakkerne. 
Aftensmad på højskolen Kl. 18.00 og derefter aftenprogram. 
Tur til havet.

Onsdag den 7. August  - Det handler om ikke at have så travlt
Morgensamling Kl. 9.00 : Om dans v. Nanna Stigsdattter Mathiassen og Josefine Ibsen
Afgang Kl. 10.00 Der er meget vand omkring Højskolen og det benytter vi os af, og i dag kører vi til Vesterhavet. Det er dejligt at gå langs havet, vi sætter tid af til det, nulstiller hjernen og lader tankerne rulle med bølgerne. Vi spiser vores medbragte madpakker i læ i en klit. Dagens tema: Luft.
Aftensmad på højskolen Kl. 18.00 
Kl. 19.30 sangaften. 
Kl.  21.00: Flamenco café

Torsdag den 8. August - Det forandre de gående for evigt
Morgensamling Kl. 9.00: Duende. Passion og lidenskab. Else Mathiassen m.fl.
Afgang Kl. 10.00 Vi vandrer i området omkring Højskolen, stadig som pilgrimme mod et fælles mål, der i dag er Velling Kirke. Her samler vi tankerne fra ugens vandring og afrunder indtryk i fællesskab. Undervejs på turen finder vi en smuk plet, hvor vi spiser vores medbragte madpakker. Vi er tidligere tilbage på Højskolen for at være med til den store afslutning. 
Kl. 18.30 med festmiddag og underholdning

Fredag den 9. August  - Buen Camino 
Morgenmad Kl. 8.00 og hjemrejse.

Ret til programforbedringer forbeholdes!

pilgrimsvandring-web_Side_1.png

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 4000,-

Dobbeltværelse 4500,-

Dobbeltværelse med bad 5000,-

Eneværelse 5000,-

Eneværelse med bad 5500,-

  

Tillæg ved allergimad+ 50,-

Evt. afbudsforsikring 250,-

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.

  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. 
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.

  • Læs mere om afbudsforsikring

Underviser

Nonny sand

Pilgrim siden 2008. Hun har vandret over 3000 Km ad Caminoerne i Spanien og Frankrig.

Blev uddannet pilgrimsleder af Hans-Erik Lindström i 2014 og rejseleder i 2017.

Else Mathiassen

Fortæller, danser og kursusleder. 

www.elsemathiassen.dk

Derudover vil du i løbet af ugen til fællesarrangementerne på højskolen også møde:

  • Sofia Castro, Line Busk Stehr, Erica Sanches, Poul Jacek Knudsen, Juan Murube, Joost Alexander underviser på Flamenco

  • Danny Møller som underviser på Byg i træ

  • Josephine Ibsen og Nanna Stigsdatter som underviser på Dans

  • Bent Vinkler som underviser på Pileflet

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle