Sangerens stemme

27. Juli - 2. August 2019

Hele vejen rundt om stemmen

Hvad vil det sige at synge godt, hvordan får man stemmen til at gøre det man vil - og hvornår er man en god sanger?

 

På kurset “Sangerens stemme” kommer vi hele vejen rundt om sangerens instrument; stemmen. Vi arbejder praktisk og teoretisk med krop og lyd, så din stemme kommer til at lyde autentisk, altså som lyden af DIG. Der bliver også plads til samtaler om, hvad det vil sige at være en god sanger og om, hvad der gør, at vores stemmer skaber stemning.

Vi lytter også til forskellige sangeres måder at synge på, og arbejder med de forskellige klangfarver og udtryksmuligheder i de forskellige genrer. “Sangerens stemme” er gruppeundervisning og master classes samt en fælles daglig sangopvarmning, hvor vi arbejder kroppen igennem. Dagligt har vi en blok med rytmisk kor sammen med kursisterne fra “Syng af hjertens lyst”.

Derudover er vi en del af højskolens øvrige liv med morgensamlinger, sange, foredrag, havtur og vores berømte økologiske “guld-køkken”.

Medbring de numre, du gerne vil arbejde med, og tag også eksempler på dine favoritsangere med, så alle kan få glæde af dem. Der er ikke nogen genremæssige begrænsninger: Alt kan bruges, bare du kan lide det.


“Sangerens stemme” er for dig, der gerne vil lære mere om sangerens instrument.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Dorte Sehested Brüel, sanglærer og forfatter
Kristian Skov, højskolelærer, sanger og kursusleder

Kurset er samtidig med “Dans for 2”, “Syng af hjertens lyst” og “Kraftværk”.

Ugeprogram
sangerensstemme-web_Side_1.png

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 4100,-

Dobbeltværelse 4600,-

Dobbeltværelse med bad 5100,-

Eneværelse 5100,-

Eneværelse med bad 5600,-

  

Tillæg ved allergimad+ 50,-

Evt. afbudsforsikring 250,-

  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.

  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales senest 8 dage efter modtagelse af bekræftelse. 
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.

  • Læs mere om afbudsforsikring

Underviser

Til fællesarrangementer vil du også møde:​

  • Michael Kirkegaard, viceforstander, danser og underviser på Dans for 2

  • Stine Kjær Jensen og Rene Clausen, danser og underviser på Dans for 2

  • Sofie Karoline, sanger og komponist, underviser på Syng af hjertens lyst

  • Asger Høyer, organist og korleder, underviser på Syng af hjertens lyst

  • Andreas Heuck Steinicke, teatermand og højskolelærer, underviser på Kraftværk

Dorte Sehested Brüel 

Dorte er konservatorieuddannet sanglærer og underviser på Syddansk Musikkonservatorium.

Hun er forfatter til bogen Stemmen som Instrument. 

Kristian Skov

Højskolelærer, musiker, sanger og kursusleder.
Tidligere lærer og censor på Musikkonservatoriet i Esbjerg.


Sanger i Granhøj Dans’ Leonard Cohen inspirerede forestilling, ’Dance me to the end of love’.

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle