Gourmet & gløder

17. - 23. August 2019
Den naturlige og vilde mad

Vi vender mere og mere tilbage til den naturlige og vilde mad, både kød og grønt. Derfor er gourmetkurset denne gang med fokus på den vilde natur. Vi bruger de bedste råvarer, - dem vi har lige ved hånden - og udforsker den kulinariske verden i naturen i både teori og praksis. Vi kræser om detaljerne og smagen.

Vi skal på sanketure i eng, skov og ved havet samt arbejde med vilde og frie dyr, som vi sammen laver om til serveringer på ild og gløder. Vi dykker ned i gourmetkokkens teknikker, så du bliver i stand til at forvandle naturens råvarer til et symfoni af velsmag.

Vi arbejder mest ude i det fri, hvor vi arbejder med gamle teknikker. Som kursist vil du lære at mestre ilden og de forskellige metoder, man bruger i madlavning. Måske gamle teknikker, men bestemt gastronomi på højt plan. Vi bygger selv vores køkken op som en vildmarkslejr og laver mad af naturen i naturen, men der vil også være mulighed for at bruge indendørskøkken.

Vestjyllands Højskole og den vestjyske natur danner rammerne. Vi begynder dagene med fælles morgensamling, og har i løbet af ugen også fælles aftenarrangementer med foredrag og koncerter. Derudover er højskolens økologiske guld-præmierede køkken gastronomisk inspiration i sig selv.

Har du en vildmarkskok gemt i maven, er det her det helt rigtige kursus til netop dig.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Rasmus Schmidt, friluftsmand og gourmetkok
Thomas Mulvad, højskolelærer og kursusleder

Kurset er samtidig med “Vilde Vestjylland” og “Slip drømmene fri”.

Ugeprogram

Lørdag:
Fra kl 15.00 Ankomst, indkvartering, kaffe/the
Kl 18.00 Aftensmad
Kl 19.00 Fælles velkomst til alle

Søndag:
Kl 08.00 Morgenmad
Kl 09.00 Morgensamling: 
Formiddag: Opbygning af køkken og sanketur
Vi bygger vores køkken op og tager ud i naturen og finder spiselige urter og planter
Kl 12.00 Frokost
Eftermiddag: Fortsættelse af formiddagens program
Kl 18.00 Aftensmad
Kl 19.30 Aftenarrangement: Rundvisning i Forundringens Have, v. Birtha Toft

Mandag:
Kl 08.00 Morgenmad
Kl 09.00 Morgensamling: Rakkerne, v. Danny Møller
Formiddag: Grønt bålkøkken
Vi arbejder med grøntsager som bålmad og ser på hvordan man kan bruge ild og gløder sammen med grønt
Kl 12.00 Frokost
Eftermiddag: Fortsættelse af formiddagens program
Kl 18.00 Aftensmad
Kl 19.30 Aftenarrangement: Sangaften fra højskolesangbogen

 

Tirsdag:
Kl 08.00 Morgenmad
Kl 09.00 Morgensamling: v. Gitte Jørgensen
Formiddag: Tilberedning i ler og saltdej samt svampetur
Vi laver tilberedninger i ler og saltdej og tager i skoven og kigger efter svampe
Kl 12.00 Frokost
Eftermiddag: Fortsættelse af formiddagens program
Kl 18.00 Aftensmad
Kl 19.30 Aftenarrangement: v. Danny Møller

Onsdag:
Kl 08.00 Morgenmad
Kl 09.00 Morgensamling: Zen og meditation, v. Anders Ellehuus 
Formiddag: Jord-ovn og røgning
Vi arbejder med tilberedninger i jordovn og arbejder med kold og varmrøgninger
Kl 12.00 Frokost
Eftermiddag: Fortsættelse af formiddagens program
Kl 18.00 Aftensmad
Kl 19.30 Aftenarrangement: 

 

Torsdag:
Kl 08.00 Morgenmad
Kl 09.00 Morgensamling: v. Rasmus Schmidt
Formiddag: Forretter/snacks til festen
Denne dag samler vi alle de ting vi har lært og bruger vores nye viden til at skabe fantastiske snacks til festen om aftenen
Kl 12.00 Frokost
Eftermiddag: Fortsættelse af formiddagens program
Kl 18.30 Aftensmad
Kl 19.30 Fest med masser af dans.

Fredag:
Kl 08.00 Morgenmad
Kl 09.00 Morgensamling og farvel, derefter hjemrejse

Ret til programforbedringer forbeholdes!

gourmet-web_Side_1.png

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 4200,-

Dobbeltværelse 4700,-

Dobbeltværelse med bad 5200,-

Eneværelse 5200,-

Eneværelse med bad 5700,-

  

Tillæg ved allergimad+ 50,-

Evt. afbudsforsikring 250,-

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.

  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. 
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.

  • Læs mere om afbudsforsikring

Underviser

Rasmus Schmidt

Som kok arbejder Rasmus som udgangspunkt med lokale råvarer, biodynamik, økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed og vilde nordiske produkter.

Det er vigtigt for Rasmus, at det hele spiller sammen ved et arrangement så gæsterne kan gå derfra med noget at tænke over samt en oplevelse, der vil blive på nethinden.

Han er uddannet kok men har også en del erfaring indenfor scene- og musikbranchen som bl.a. lyd og lysmand. Derudover  har han også haft en del med grafisk arbejde at gøre, hvilket afspejler sig også i hans kogekunst, og ved fuldstøbte mad-events. Derudover har jagt og natur altid været en del af hans liv, og han nyder at bruge naturen så tit, han kan, hvilket giver en naturlig vinkel på temaet på dette års gourmet kursus.

Siden 2013 har Rasmus arbejdet på en del restauranter og er nu ejer af Guns N' Gourmet.

Til fællesarrangementer vil du også møde:

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle