Argentinsk Tango

10. -16. August 2019
Længsel, passion og drilleri

Tangoen er længsel og inderlighed, sensualitet og kontrollerede passioner. Den ene fører den anden gennem et væld af sjove og sindrige trinkombinationer. En dans, der på den ene side danses efter et bestemt system, og på den anden side danses frit og improviseret og er fyldt med drilleri, udfordring og tillid.

Der vil blive undervisning for begyndere, let øvede, øvede og øvede+ med to moduler dagligt. Deltagerne kommer til at arbejde med basisteknik, musikalitet, kontakt og kommunikation mellem parret. Som noget nyt bliver der tilbud om practica; øvetid med en lærer, der kan spørges til råd.

Der vil blive undervist på 4 niveauer. Begyndere, let øvede og øvede og øvet +.   Der vil dagligt være 2 moduler på hvert trin. Når der ikke bliver undervist på ens niveau, er der mulighed for "practica" med vejledning.  Niveau skal krydses af på tilmeldingen.

Hver aften sluttes af med ”Tangobar”. Både i danseundervisningen, under morgensamlinger og til aftenarrangementerne beskæftiger vi os på forskellig vis med begrebet lidenskab, som en stærk interesse eller forkærlighed for noget. Udenfor tangosalen er der mulighed for at øve selv, men også mulighed for at nyde højskolens økologiske have, Forundringens Have, eller opleve Ringkøbing. Hver dag serveres overdådige måltider fra vores økologiske guldmærke køkken.

Argentinsk tango er for alle. Vi gør, hvad vi kan for at få en ligelig fordeling mellem kønnene, hvor det er ønsket.

Vi glæder os til at se jer på Vestjyllands Højskole!
Anna Sol, Daniel Carlson, Ann Berit Sourial, Gunner Svendsen,
Sidse Hasle, Aldo Velásquez, Lotte Thrane og Brian Falk.
Jens Bredholt og Else Mathiassen
, kursusledere

Ugeprogram

Lørdag

Fra kl. 15.00 Ankomst, indkvartering, kaffe/the

Dagsplan:
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Morgensamling. Fortælling og foredrag over temaet ”pasion”
Kl. 10.00 Undervisning
Kl. 12.00 Middagsmad
Kl. 13.30 Undervisning  samt tilbud om praktica  m.vejledning
Kl. 15.00 Kaffe/the + brød
Kl. 15.45 Undervisning samt tilbud om praktica  m. vejledning
Kl. 18.00 Aftenbuffet
Kl. 19.30 Aftenprogram: Fortællinger foredrag m.m 
Kl. 21.30 Tangobar

Morgensamlinger:
Søndag: Det kan tage generationer at udvikle en pasion. Mønster eller mønsterbryder oplæg og samtaler v. Else Mathiassen.
Mandag: At gå gennem ild og vand v. Anna Sol
Tirsdag: Koreografisk modellerings proces v. Aldo 
Onsdag: Passion historier i litteraturen v. Sidse
Torsdag: Fortælling og fællessang.v. Else
Fredag: Farvel morgensamling. v. Else 

 

Aftenarrangementer:
Lørdag: Velkomst foredrag v. Else
Søndag: Kunst
Mandag: Med dansen på rejse. Oplæg og samtale v. Else  
Tirsdag: Tur til Vesterhavet 
Onsdag: Passion- filosofisk betragtet v. Anders Fogh Jensen.
Torsdag: Afslutningsmiddag og fest 

Fredag 
kl. 08.00 Morgenmad - derefter kort morgensamling af afsked.

Ret til programforbedringer forbeholdes.

argentinsk tango_Side_1.png

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 4600,-

Dobbeltværelse 5100,-

Dobbeltværelse med bad 5600,-

Eneværelse 5600,-

Eneværelse med bad 6100,-

  

Tillæg ved allergimad+ 50,-

Evt. afbudsforsikring 250,-

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.

  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales senest 8 dage efter modtagelse af bekræftelse. 
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.

  • Læs mere om afbudsforsikring

Underviser

Gunder & Ann

Gunner Svendsen er en sand pioner for tangoen herhjemme. Tilbage i 1991 organiserede han den første workshop med den originale argentinske tango i Danmark, og siden har han undervist og optrådt med argentinsk tango utallige steder både herhjemme og i udlandet. Gunner Svendsen danser en tango der spænder meget bredt, fra den meget tætte dansefatning, til en mere klassisk og åben tango stil, med elementer fra show-tango. Han underviser til dagligt i København, hvor han også arrangerer den populære tangosalon "La Boca".

Ann Berit Sourial var i mange år balletdanser, og hun har de sidste 7 år arbejdet sammen med Gunner Svendsen og har undervist og optrådt i mange forskellige lande. I tango undervisningen lægger hun særlig vægt på teknik, kropsholdning og samspillet med partneren, både i forhold til den særlige "connection", man har i tango og i forhold til legen i dansen. Hun underviser desuden i yoga for tango dansere (og ikke tango dansere) og laver foredrag og kurser i spændingsfelter mellem tango, terapi og yoga/meditation med forskellige temaer som fx parforhold og nærvær.

Eva & Germán

Eva Lehrmann tog sine første tangotrin på Vestjyllands Højskole i sommeren 2006, hvor hun netop havde afsluttet en danseinstruktørlinje. Siden kom hun aldrig ud af tangoboblen som senere førte hende hele vejen til Buenos Aires. I løbet af de næste fire år her blev tangoen stille og roligt hendes liv. 

Germán Cuestas begyndte at danse som teenager i sin og tangoens fødeby Buenos Aires. Han har i mange år fungeret som underviser, medarrangør samt dj på tangoskolen El Motivo på Villa Malcolm i Buenos Aires. Han er desuden uddannet musiklærer fra Konservatoriet i Buenos Aires, og netop musikken fylder meget i hans kærlighed til tangoen samt i hans undervisning.

Eva og Germán mødte hinanden i Buenos Aires, hvor de begge var en del af teamet på tangoskolen El Esquinazo. De har sammen og hver for sig arbejdet med tangoen både nært og fjernt i mange former og farver. De har boet sammen i København siden 2017, hvor de primært underviser på M2 Tango Studio.

Sidse & Aldo

Sidse Helene Hasle har danset tango siden 2001 og har undervist i mere end ti år. Om undervisningen siger hun: "Jeg bestræber mig på at være så præcis som mulig i min demonstration og forklaring af bevægelser. Samtidig er det vigtigt for mig at deltagerne tilegner sig dansen, så den bliver præget af deres eget udtryk. Jeg er særlig optaget af følgerens lydhøre og aktive tilstedeværelse i dansen."

Aldo Velásquez startede sin dansekarriere med breakdance i skolegården. Siden har han danset forskellige typer streetdance, latinamerikanske danse, flamenco, ballet, jazz og contemporary.
Derudover har han dyrket kampsport i mange år, lavet teater og taget en uddannelse som fitness instruktør. Siden 1996 har det været tangoen og han har danset i det meste af Skandinavien og rundt omkring i Europa.

Daniel & Anna

Daniel Karlsson er en af pionererne, der startede undervisning i tango i Sverige. I løbet af 20 år er han blevet en af de mest erfarne og respekterede tango lærere i Nordeuropa. Daniel har sammen med Anna og andre tango entusiaster tango skolen Tangokompaniet i Malmø, med mere end 100 studerende. Som underviser er Daniel tydelig og kommer omkring både det tekniske, musikalske og den munter side af dansen!

Anna Sol har danset tango i over 15 år. Hun danser og underviser i hele Europa. Anna har sammen med Daniel og andre tango entusiaster tango skolen Tangokompaniet i Malmø, med mere end 100 studerende. Hun underviser også regelmæssigt på M2 Tango Studio i København. Som underviser er hun meget detaljeret og nede på jorden. Hendes fokus er på det fysiske og musikalske i tango dansen.

Daniel & Anna har danset og undervist sammen i mere end 15 år og har stor erfaring i at undervise på alle niveauer. Deres fokus er at give de studerende en komfortabel, brugbar og musikalsk dans, der passer godt til det sociale dansegulv.

Else Mathiassen

Fortæller, danser og kursusleder.

 

www.elsemathiassen.dk

Jens Bredholt

Maler, tangodanser og kursusleder.

 

www.jensbredholt.dk

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle