Må vi få din gamle udgave af Højskolesangbogen til at bygge et hus?



Donér din gamle udgave af den lille blå og flyt ind i Højskolesangbogen til sommer.

På Vestjyllands Højskole vil vi bygge et bæredygtigt Højskole-TinyHouse på et fundament af vores fælles kulturarv. Vi fornyer traditionen og sætter Højskolesangbogen i nye rammer. Til det skal vi bruge ca. 5.000 stk. af en tidligere udgave af Højskolesangbogen.

I går fik Danmark sin nye 19. udgave af Højskolesangbogen: fra i dag vil vi gerne have fingrene i din gamle udgave af den lille blå.

Højskolesangbogen er ikke kun tankegods og kulturarv, den er også genanvendeligt materiale. I stedet for at smide gode ressourcer ud omdanner vi vores fælles arvegods til byggesten. Sammen med vores elever vil vi bygge et bæredygtigt Tiny House, hvor de gamle Højskolesangbøger skal udgøre en indvendig bindingsværkskonstruktion.

Det er vores lærer i faget Bæredygtigt Byggeri, Danny Møller, der har fået ideen og som kommer til at føre projektet ud i livet sammen med højskolens elever.

Læs mere om Danny og Bæredygtigt Byggeri

Hvordan kan jeg aflevere mine gamle højskolesangbøger?

Er du en højskole, efterskole eller anden institution med mere end 50 højskolesangbøger i overskud?

Vi kommer gerne og henter alle dem, I kan undvære - uanset hvor i landet, de befinder sig. Send en mail til Ditte-Marie Baungaard, så kan vi aftale nærmere for afhentning.

Mail: dmbc@vestjyllandshojskole.dk

Tlf. 2012 7672

Er du privatperson med en sangbog eller to i overskud?

Send gerne med posten til Vestjyllands Højskole eller kør forbi, hvis du alligevel er i nærheden. Vi kvitterer med et smil og gør din kulturarv og historie til en del af et nyt bæredygtigt byggeri.

Send til:

Vestjyllands Højskole

Att. Danny Møller - Bæredygtigt byggeri

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing







Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle