Højskolens hjemmeside nomineret til Severin-prisen

September 20, 2018

Vestjyllands Højskole lancerede i foråret 2018 skolens nye hjemmeside. Vi synes det er blevet ret godt. Det er faktisk så godt, at hjemmesiden er nomineret til de frie skolers kommunikationspris Severin-prisen. 

 

Hjælp os med at stemme på siden her.

 

 

 

Tre fornemme kandidater

Vestjyllands Højskole er valgt for sit website, der på fornem vis forbinder fortid, nutid og fremtid: Med humoristiske, animerede helleristninger, flotte billeder og en fortællestil, der gør skolens ånd både forståelig og nærværende. 

 

Midtjysk Efterskole er nomineret på baggrund af en web-dok om en tidligere elev: En multimedial fortælling der tager fat, der hvor livet kan være vanskeligt – og viser os, hvad den frie skole kan betyde i et menneskes liv. Det levende ord fra foredragssalen; flot omsat til det digitale rums formater. Se https://spark.adobe.com/page/GvveLI2GaR3TJ/

 

Glamsbjerg Friskole er nomineret for sit arbejde på Facebook: Billeder og video i høj kvalitet med god sammenhæng i den løbende fortælling om en engageret friskole i det fynske. Formidlingen til os ”bag skærmene” er altid medtænkt. Se https://www.facebook.com/glamsbjergfriskole/

 

Det siger juryen

”Skole handler om udvikling af hele og frie mennesker,” siger forstander Irene Stapel. ”Derfor har det været en sand fornøjelse af finde frem til tre kandidater, hvor man kan mærke både udvikling og vilje til at være noget for den enkelte elev og fællesskabet.”

 

Medieforsker Jesper Tække siger: ”Med kommunikation af den kaliber, vi har fundet frem til, skaber skolerne en tillidskontrakt mellem dem selv, eleverne og deres familier. Skolerne træder i karakter som dannelsesinstitutioner. Det er opløftende at være vidne til.”

 

”Vi har altid formet vores fælles virkelighed gennem fortællinger og kommunikation. Det gælder særligt og helt fra begyndelsen den frie skole. Når virkeligheden i stigende grad formes på nettet, er det dejligt at se, at den frie skole også er levende til stede her,” afslutter kommunikationsekspert Rasmus Anker Rysgaard.

 

Afstemning til og med den 8. oktober

Alle har mulighed for at stemme på deres favorit blandt de tre nominerede skoler til og med den 8. oktober på https://vostok.dk/severin-prisen

 

 

OM SEVERIN-PRISEN

 

SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, der kommunikerer stærkt og dannet i det digitale rum.

 

Prisen er indstiftet af forstander Irene Stapel, medieforsker Jesper Tække samt kommunikationsekspert Rasmus Anker Rysgaard.

 

SEVERIN-PRISEN sætter fokus på den frie skoles kvaliteter samt dens formidling af værdier og holdninger på nettet. Prisen har navn efter Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783 – 1872).

 

Man kan se mere om SEVERIN-PRISEN på https://vostok.dk/severin-prisen.

 

Please reload

Please reload

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle