selvforsyning-til-husbehov-cover.jpg

Selvforsyning

Uge 31: 31. juli - 6. august 2021
I Teori og praksis​

 

Er du interesseret i selvforsyning og drømmer du om at producere en del af din egen mad?

 

Selvforsyning er for alle, uanset om du har en kolonihave, villa eller et mindre husmandssted – og om ambitionerne er at supplere med frisk grønt fra haven i sommerhalvåret eller at få så høj en selvforsyningsgrad som muligt og samtidig opbygge en levende jord.

Vi blander teori og praksis. Forundringens Have, højskolens økologiske forsøgshave, skaber rammerne, men vi finder også inspiration, når vi tager ud på tur.

 

Du lærer om grøntsagsdyrkning (en- og flerårige), herunder sædskifte, kompostering og frøsamling, spiselige blomster, bær og frugttræer. Hvordan man skaber gode vilkår for biodiversitet - herunder nyttedyr og bestøvere. Desuden arbejder vi med konserveringsmetoder, herunder fermentering, tørring og syltning for at have glæde af høsten længst muligt. Vi kommer også omkring havedesign, så du får mest muligt ud af de rammer, du har. Kurset tager afsæt i økologi, biodynamik og permakultur, og arrangeres i samarbejde med Praktisk Økologi.

Hele ugen bliver du forkælet af højskolens berømte økologiske køkken. I foredrag og morgensamlinger bliver du draget ind i højskolens traditionelle liv og hører om aktuelle emner i tiden.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Kristoffer Ammitzbøll, kursusleder og højskolelærer
Birtha Toft, daglig leder af ”Forundringens Have”, den økologiske og biodynamiske demonstrations- og nyttehave ved Vestjyllands Højskole

Kurset er samtidig med "Tiny House""Livskraft og Livsglæde", og "Yoga"

Ugeprogram

Lørdag:

15.00 Ankomst, indkvartering, kaffe/the

18.00 Aftensmad

19.00 Fælles velkomst til alle og højskolens historie v. Michael Kirkegaard, viceforstander. 

19.45 Vi mødes på holdet og introduceres for hinanden

Søndag:

08.00 Morgenmad

09.00 Morgensamling v. Højskolelærer Kristoffer Ammitzbøll

9.45 Undervisning: 

Rundvisning i Forundringens Have og intro til økologi, permakultur, biodiversitet og biodynamik v. Kristoffer og Birtha

Sædskifte, samplantning af køkkenhavens grøntsager og spiselige blomster v. Birtha

12.00 Frokost

13.30 Undervisning: Havedesign og skovhavetur v. Kristoffer og Birtha

18.00 Aftensmad

19.30 Aftenarrangement: Samtalesalon v. Danny Møller, højskolelærer i Bæredygtigt Byggeri

Mandag:

08.00 Morgenmad

09.00 Morgensamling v. Asger Andersen, højskolelærer og kursusleder på Sommerlinjen Levedygtigt Jordbrug

9.45 Undervisning

Liv i jorden, jordforbedring, kompostering og de biodynamiske præparater v. Kristoffer og Birtha

12.00 Frokost

13.30 Undervisning

Fermentering, opbygning af umami og konservering v/ Birgit Brink Lorenz

18.00 Aftensmad

19.30 Aftenarrangement: Højskolesangaften ved Kristian Skov, højskolelærer

Tirsdag:

08.00 Morgenmad

09.00 Morgensamling ved Anders Boisen og Danny Møller, undervisere på sommerkurset "Byg et bæredygtigt Tiny House"

9.45 Undervisning

Udflugt til gårdbutikken Økoladen som blev kåret til årets gårdbutik 2019.

12.00 Frokost

13.30 Undervisning

Sunde fødevarer ved køkkenleder Kirsten bjerge og havedesign v. Kristoffer

18.00 Aftensmad

19.30 Aftenarrangement: Fællestur til Vesterhavet

 

Onsdag:

08.00 Morgenmad

09.00 Morgensamling v. Maria Rose, underviser på sommerkurset Yoga

9.45 Undervisning
Vitalitet - fra jord til bord v. Jens-Otto Andersen, agronom og forskningskoordinator

12.00 Frokost

13.30 Undervisning

18.00 Aftensmad

19.30 Aftenarrangement: Forfatter Ditte Holm Bro om sin nye bog "Fladland"

 

Torsdag:

08.00 Morgenmad

09.00 Morgensamling v. Gitte Jørgensen, underviser på sommerkurset "Livskraft, Livsglæde og et drys af lykke"

9.45 Undervisning

Urtesalt og blomstersukker v. Birtha

12.00 Frokost

13.30 Undervisning

"Biodiversitet i din have - skab levesteder for fugle, padder, insektliv og andet kryb" v/Kristoffer

18.00 Aftensmad

19.30 Aftenarrangement: Festmiddag med dans og sang

 

Fredag:

08.00 Morgenmad

09.00 Morgensamling og farvel, derefter afrejse

Ret til programforbedringer forbeholdes

selvforsyning-til-husbehov-cover.jpg

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 4250,-

Dobbeltværelse 4750,-

Dobbeltværelse med bad 5250,-

Eneværelse 5250,-

Eneværelse med bad 5750,-

  

Tillæg ved allergimad+ 50,-

Evt. afbudsforsikring 250,-

  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.

  • Tilmeldingsgebyr + evt. afbudsforsikring skal betales ved tilmelding. Restbeløbet skal betales senest 4 uger før kursusstart.

  • Læs mere om afbudsforsikring

UnderviserE

Til fællesarrangementer vil du også møde:​

birtha-toft.jpg
Birtha Toft

Tidligere økologisk bondekone, uddannet håndarbejdslærer og idékvinden og udvikleren af Forundringens Have. Hun underviser i faget ”Havebrug”.

Birthas forbillede er den uberørte natur og hun glædes hver dag over at se planterne gro og at se, hvorledes interessen for at dyrke egne urter, bær og frugt øges.

Kristoffer_Ammitzbøll.jpg
Kristoffer Ammitzbøll

Kursusleder og højskolelærer. Underviser i permakultur design og praktisk permakultur