redesign

[Der undervises ikke i faget PT] ReDesign er et håndværksfag, hvor laver vi “ting af ting”. Vi skaber noget nyt ud af noget, der allerede eksisterer. Du har måske hørt udtrykket: “One man’s trash another man’s treasure”. I ReDesign lærer vi at se muligheder i det, andre måske ser som skrald.

 

Det er sjovt og sund fornuft at lave stole ud af brugte bildæk, lamper af vinflasker eller sy stofnet, scrunchies og lave bivokspapir af sengetøj. Andre eksempler kan være at lave et fuglefoderbræt af en smuk kop, at farve tøj med løgskaller, bygge plantekasser af kasseret træ eller at sy et penalhus af et par gamle jeans.

 

I faget bruger vi alt fra symaskiner og limpistoler til powertools, og du har selv mulighed for at foreslå projekter, vi kan lave. Vi ser også på gode steder at finde inspiration til projekter og på, hvordan man kan skaffe materialer til ens projekter.

 

Faget undervises i perioden januar-februar.

underviser

Rebecca Kaagh Nordbo

Rebecca drømmer om at gøre Vestjyllands højskole til den bedste skole for verden og gennem sin undervisning give eleverne værktøjer til at gøre deres idéer til virkelighed. Hun er uddannet kaospilot - en international uddannelse inden for projektledelse, iværksætteri og konceptudvikling. Rebecca brænder for at sætte skub i den grønne omstilling og for at gøre vores samfund og levevis langtidsholdbar og bæredygtig.

Rebecca har tidligere startet byhaven "Cyanidhaven" i Aarhus, et eksperimentarium for lavpraktiske gør-det-selv løsninger, der forvandlede en lokal giftgrund til en grøn oase. Derudover har hun været medstifter af foreningen Zero Waste Danmark, der arbejder for et samfund uden spild og for at fremme cirkulær økonomi.

Permakultur og konkret dyrkning af spiselige afgrøder er blandt Rebeccas store passioner. Hun har løbende holdt workshops og foredrag om bl.a. frøsamling, kompostering og opstart af køkkenhaver med det formål at skabe lyst, mod og redskaber til at gå i gang derhjemme. Desuden har hun været en fast del af redaktionen på Sustain Daily, et webmagasin om hverdagsbæredygtighed, hvor hun skrev artikler om grøn livsstil.

Med filosofien "Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget" ønsker Rebecca at sætte fokus på, hvad vi hver især, der hvor vi er, med det vi har, kan gøre for at skabe en bedre verden.

Kontakt: rn@vestjyllandshojskole.dk 

 

kunst og kunsthåndværk

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle