top of page
_MG_6948.JPG

Vandringer i Vestjylland 


Uge 25: 15.-21. juni 2024

Kom og ta’ med på 5 dages vandringer i vestjyske landskaber, hvor vi skal vandre langs fjorde og søer, gennem egekrat og plantager, over heder, indsande og klitter ved Vesterhavet.

  

Ud over at vandre arbejder vi også i det små med grundlæggende friluftsfærdigheder som fremstilling af tørret friluftsmad, alternative overnatningsformer, ny og gammeldags navigationsformer.

Der vil også være workshops med yoga og udstrækning.

 

Nogen af dagene vil vi følges vi på den samme rute, mens der andre dage vil være mulighed for at vælge mellem en lang eller en kort rute. Henholdsvis 10-12 km og 20 til 25 km. Det betyder, du kan komme op på omkring 90 km på fem dage.

 

Om onsdagen har du mulighed for en overnatning i det fri med lejrbålsstemning og mad på bål.

 

Alle dage kører vi med bus fra højskolen efter morgensamlingen ud til de forskellige naturområder. Vi vandrer uanset vejrgudernes humør.

På højskolen er vi også en del af skolens liv med morgensamlinger, foredrag og fællesarrangementer og nyder højskolens højt præmierede økologiske køkken.   

    

Pris fra 5995.-  

afhængig af hvilken type overnatning du vælger i tilmeldingen.

Vi glæder os til at se jer på Vestjyllands Højskole

IMG_5725.JPG

Overblik

Lørdag

Fra 15.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/the 
17.00 Rundvisning i grupper
18.00 Aftensmad 
19.30 Velkomst  
20.00 Velkomst ude på de forskellige workshops 

Søndag til torsdag  

08.00 Morgenmad 
09.00 Morgensamling 
10.00 Dagsplan

18.00 Aftensmad 
19.30 Aftenarrangement

Onsdag er der mulighed for overnatning i det fri

Fredag

08.00 Morgenmad 
09.00 Kort morgensamling  - Tak for denne gang

IMG_5672.JPG

Ugeprogram

Søndag 16. juni

10.00 Klosterheden og Naturnational-park Stråsø

Tæt på ulv og bæver i noget af Danmarks mest uberørte natur.

Mandag 17. juni

10.00:  Vestkyststien mellem Limfjorden og Fjaltring. Vesterhavet, når det er vildest.

Tirsdag 18. juni

Workshops

1) Friluftsmad

2) Stillegang    

12.00  Frokost på skolen

14.00 - Workshops

1) Øster Lem Hede og Helligkors Kloster 8 km - Stamm 

2) Faret vild? 

3) Bushcraft  

 

Onsdag 19. juni

10.00   Vandretur med mulighed for overnatning

Vi vandrer det meste af dagen på en af vores fantastiske vestjyske ruter.  

Herefter lejerslagning.

 

18.00 - Bålmiddag, bålhygge og mulighed for overnatning i det fri.

Torsdag 20. juni

10.00   Vandretur

14.00   Transport og udpakning    

16.00   Frivillig yoga 

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Grundprisen for kurset er med delt indkvartering på et dobbeltværelse. Der er håndvask på værelset, men bad/toilet er fælles på gangen.

 

Hvis det er ledigt, kan du også vælge at:

Bo alene og have dit eget bad og toilet for 1000 kr ekstra.

Dele værelset med anden kursist og have jeres eget bad og toilet for et tillæg på 500 kr. for hver kursist.

Bo alene på et værelse, med egen håndvask, men bad og toilet er fælles på gangen for et tillæg 500 kr.

 

Vælger du telt, sovesal, egen campingvogn eller bor du et andet sted under kurset, så får du en overnatningsrabat på 500 kr.

Kristoffer Brun.JPG

Kristoffer Brun

Underviser

Kristoffer har været kursusleder i mange udendørsfag. Det er alt fra kajak til hvordan man laver mad der passer til udelivet. 

 

Han har vandret i mange år og har stor erfaring som guide i det Vestjyske.

_DSC0918.JPG

Morgensamlinger

Søndag:

Danny Møller: Er det holdbart?

Et lille historisk tilbageblik på vores historie, økonomisk vækst og overforbrug, med byggeriets briller.

 

Mandag

Nina Hulgaard: En bæredygtig garderobe.

En morgensamling om hvordan vi ved at se vores tøj i øjnene, elske vores tøj og gå op i tøj, kan skabe en garderobe, der er til glæde for både os selv og kloden.

 

Tirsdag

Kristoffer Brun:  Grundtvig og Gramsci – Hykler eller organisk intellektuel?

 

Onsdag:

Annelene Bæk. Skulptur, hvordan ser vi på de skulpturer vi møder i de rum vi færdes

Torsdag:

Michael Kirkegaard Fortællingen om Sigurd Fafnersbane, Ringens forbandelse.

 

Aftensamlinger:

Lørdag 19.00

Velkomst og skolens historie og kunst ved Michael Kirkegaard.

Søndag 19.30

Sangaften fra højskolesangbogen.

Mandag 19.30

Foredrag ved rav-nørd Anders Leth Damgaard.

Tirsdag 19.30 

Artist Talk med keramiker Nina Lund, “At dreje er mit sprog”.

I foredraget vil jeg invitere jer indenfor i min verden og mit værksted og fortælle om at få et håndværk givet. Jeg vil fortælle om kærligheden til et materiale og især en teknik – drejning.I får et indblik i hvordan jeg lever med mit håndværk og stadig fascineres og udfordres af håndværket, og hvordan jeg til stadighed arbejder med at udvikle min faglige kunnen.

 

Siden 1998 har Nina haft keramiske værksted i Ejstrupholm. Her arbejder hun primært med brugsting; men også med større værker som borde og bænke.

 

I 2015 blev Nina vinderen af DR1 programmet “Made in Denmark”.
 

Onsdag 19.30

Tur til Vesterhavet.

Torsdag 19.30

Festaften

Fredag

Morgenmad, morgensamling og hjemrejse.

bottom of page