Uge 30, 2026
19. - 24 juli 2026
Der er flere forskellige hold du kan deltage på.
Du vælger mellem Keramik, Tekstil, Foto, Pileflet, Grafisk Tryk og Træhåndværk.


Pileflet
Lær det smukke håndværk
Pil er en fryd for øjet og en leg for sjælen. Pil er til brugsting og til kunst. Pil er individuel og facinerende. Pil er pleje for sjælen. Pilen kræver tid og fuld koncentration, hvis du selv vil bestemme vejen frem. Den giver uendelige muligheder for kreativitet og livsglæde.
Kurset er egnet for alle niveauer både begyndere og øvede flettere.
Grafisk Tryk
Er du klar til at få tryksværte på fingrene og opleve den rus det giver når tryk-møllen går i stå og et spejlvendt motiv har printet sig knivskarpt på papiret?
For i denne uge skal vi dykke ned i den forunderlige grafiske verden.
Først på ugen vil vi kaste os ud i cyanotopi, da dette er et fantastisk medie til hurtigt at få styr på komposition og kontraster.
Cyanotopi kaldes også blåtryk og er en gammel fotografisk/grafisk teknik fra 1800 -tallet, hvor man ved hjælp af uv-lys og fotosensitiv væske `fremkalder´ negativer fra for eksempel planter. Resultatet bliver smukke cyanblå monotopier.
Derefter har vi en masse tid til at arbejde med en af de helt klassiske discipliner, linoleumstrykket.
Du kan lære forskellige teknikker som puslespilsteknikken og reduktionsteknikken og arbejde med metoder til at finde motiver. Der er tid til at lege, eksperimentere og udfordre `det perfekte´ og opfordrer til at slippe kontrollen.
Som inspiration vil du også undervejs blive introduceret for andre Grafikeres værker, Vi vil lade os inspirere af den smukke natur omkring os, det kan være tur til Vesterhavet, fjorden og Forundringens Have.
Der bliver masser af plads til fordybelse i eget projekt, og mulighed for guidning og vejledning af de forskellige undervisere.
Du får din egen lille plads i kunstlokalet og skolens atelier er åbent døgnet rundt. Det giver dig rig mulighed for at mærke atelier stemningen med faglig forkælelse og fordybelse i kunstneriske teknikker og processer.
I løbet af ugen får du både holdundervisning og individuel vejledning. Der stilles opgaver, som øger din evne til at finde frem til dine egne personlige værker.
Du behøver ikke have nogle faglige forudsætninger, kun lysten til at fordybe dig.
Der vil være en ekstra udgift til materialer.
Bliv bedre til at fotografere med fokus på natur- og landskabsfotos.
På dette kursus lærer du om komposition, farver og fototeori, mens du udvikler dine færdigheder i praktisk fotografering.
Vi arbejder både indendørs og udendørs, hvor du får hands-on erfaring med at bruge dit kameraudstyr under forskellige lys- og vejrforhold. Du lærer også at vælge det rigtige udstyr, afhængigt af hvad du vil fotografere, så du kan tilpasse dit gear til enhver situation.
Derudover vil du få en introduktion til billedredigering, hvor vi ser på, hvordan du kan optimere farver, kontrast og skarphed for at skabe professionelle resultater. Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, får du konkrete værktøjer til at forbedre dit fotografi. Kurset har en jordnær og praktisk tilgang, der gør det let at forstå og anvende de nye teknikker, du lærer.
Træhåndværk
I træhåndværk arbejder vi med alt fra knivfremstilling, lampedesign og børstenbinding til æsker, køkkengrej, læderarbejde og skulpturelt arbejde.
Gennem tegning, idéudvikling og formgivning dyrker vi det personlige udtryk, æstetik og det gode holdbare håndværk.
Med en blanding af fastlagte opgaver og egne projekter, samt individuel og fælles undervisning, får du grundig erfaring med teknikker, materialer og brugen af både maskiner og håndværktøj.
Træhåndværk er en vigtig del af det gode og bæredygtige liv – så find din indre håndværker frem og vær med.
Keramik og højskoleliv
Vi vil igennem ugen arbejde med emner inden for brugskunsten og undersøge, hvad det er, der gør brugskunsten anvendelig og god.
Du vil blive introduceret for formgivningsteknikker med forskellige udtryk og muligheder. Der er mulighed for at arbejde på drejeskiven, både for nybegyndere og øvede.
Og så skal vi kredse om det afsluttende finish, hvad betyder struktur, tekstur, mønstre og farve for vores menig af keramikkens anvendelse.
Undervisningen består af en blanding af inspirationsoplæg, teknik gennemgang, samtaler, individuelle opgaver og meget mere.
Vi tilrettelægger ugen, så du kan få nogle færdige produktioner med hjem, men de ting du laver sidst på ugen, vil du få med hjem rå.
Udgifter til materialer er mellem 100 og 200 kroner.
Det kræver ikke forkundskaber at komme på kursus i keramik.
Overblik
Første dag
Fra 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/the
18.00 Aftensmad
19.30 Velkomst
Kursusdage
8.00 Morgenmad
9.00 Morgensamling
10.00 Undervisning
12.00 Frokost
14.00 Undervisning
15.30 Kaffepause
16.00 Undervisning
18.00 Aftensmad
19.30 Aftenarrangement
Sidste dag
8.00 Morgenmad
9.00 Kort morgensamling og tak for denne gang.
Priser
4550.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Overnatning i eget telt, ved skolen,
eller overnatning et andet sted end på skolen.
Delt bad og toilet på skolen.
6.200.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Delt dobbeltværelse med håndvask, linned og håndklæder.
Delt bad og toilet på gangen.
6.700.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Delt dobbeltværelse med linned og håndklæder.
Eget bad og toilet på værelset.
5050.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Overnatning i delt Tiny House med seng, sengetøj og håndklæde, eller i delt telt stillet op af skolen med seng, sengetøj og håndklæde.
Delt bad og toilet på skolen.
6.700.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Enkeltværelse med håndvask, linned og håndklæder.
Delt bad og toilet på gangen.
7,200.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.
Eget værelse med linned og håndklæder.
Eget bad og toilet på værelset.
Overblik
Første dag
Fra 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/the
18.00 Aftensmad
19.30 Velkomst
Kursusdage
8.00 Morgenmad
9.00 Morgensamling
10.00 Undervisning
12.00 Frokost
14.00 Undervisning
15.30 Kaffepause
16.00 Undervisning
18.00 Aftensmad
19.30 Aftenarrangement
Sidste dag
8.00 Morgenmad
9.00 Kort morgensamling og tak for denne gang.