top of page

Åben Himmel

Hvis kurset ikke er åbent for tilmelding skal du alligevel trykke på "Tilmelding" hvis du er interesseret. Trykket sender dig videre til tilmelding til Vestjyllands Højskoles nyhedsbrev. I nyhedsbrevet skriver vi, når der bliver åbnet for tilmelding.

Uge 32, 2026

8.- 14 august 2026

Vestjyllands Højskole summer af udeliv, dans og urkraft.

Samtidigt med at du træner du din krop, møder nye mennesker byder ugen på højskoleliv med morgensamling og sang,   tur til Vesterhavet, foredrag, besøg i Forundringens Have, lækker   økologisk mad og meget mere.

Kom med til en uge fyldt med kraftfulde fællesskaber, ritualer og planternes magi

Dette er et kursus for dig, der længes efter at finde tilbage i kroppen, forbinde dig til naturen og slippe din indre vildskab fri.

Her skal vi dybt ned i kroppen, ned i rødderne og ud i naturen. Vi skal synge kraftsang og improvisere frit med stemmerne. Vi skal bevæge os frit og legende og finde ind i kroppens naturlige rytme, ligesom vi skal undersøge planternes healende kræfter og magi. Vi skal forbinde os til naturen, tillade os at være natur i naturen, som menneske.

På kurset beskæftiger vi os med kraft på mange niveauer. Hvordan man vedkender sig, at man har denne kraft - men også hvordan denne kraft bliver stærkere når vi indgår i fællesskaber.

Vi skal også dykke ned i refleksioner over hvordan sådanne kræfter historisk er blevet opfattet som noget farligt, som trolddom, hvilket man kunne risikere liv for.

Eneste forudsætning for at deltage på kurset, er din nysgerrighed. Vi glæder os meget til at møde dig.

Dans så du sveder

Den latinamerikanske musik strømmer ud af højtaleren og dansen fylder hele dansesalen.

I skal lære lette koreografier så alle kan danse med, uanset alder   og forudsætninger. Det er for alle. Nybegyndere og for dig som har danset i mange år.

Bløde bevægelser fra flere stilarter i Latinamerika og Afrika, som   Kizumba,  Afrobeat, Salsa, Merenque , Reggaeton, Mambo og Tango,

På holdet danser vi ikke pardans, men sammen skaber vi en god stemning, som du aldrig kommer til at glemme.



Ved siden af aktiviteterne, er der også mulighed for at nyde højskolens økologiske have, Forundringens Have, eller opleve Ringkøbing by eller fjord. Hver dag serveres overdådige måltider fra skolens økologiske guldmærkede køkken.


Yoga

Den sansende, vågne og flydende krop er i centrum. Gennem den bløde og nærende yoga vækker vi kroppen til live.

I bliver ført gennem de flydende stræk og hjulpet til et naturligt åndedræt og en øget kropsbevidsthed. Gennemstrømning i kroppen er i fokus, derfor vil vi smidiggøre og smøre alle kroppens led.

Vi vil lede efter det nydende i bevægelserne, uden anstrengelse, pres eller skub.

Men i stedet lade kroppen give sig hen til tyngdekraften og vores vejrtrækning - og derfra grounde os og på samme tid løfte os.

Vi vil bevæge os ind i os selv i naturlige bølger af indadvendthed og udadvendthed. I guidede invitationer til afspænding og med stilhed skaber vi rum for at kroppen kan finde hjem på ny med vågent nærvær.

Alt sammen er med til at øge fokus på kropsbevidsthed, smidighed og flyd i kroppen og hjælper dig til at finde tilbage til en sanselig og levende kropsholdning og en naturlig måde at bevæge dig på.

Er du begynder, vil du få lagt et godt og sikkert fundament for din yogapraksis, mens de mere erfarne kan for forfinet og fordybet deres yoga praksis.

Sommerens store kajakoplevelse. Oplev natur og suset i det vestjyske landskab i vandhøjde.

På kurset kan nye kajakroere tilegne sig IPP-certificering, og mere erfarne og certificerede kajakroere kan opleve den spændende og til tider udfordrende vestjyske natur.

Vi ror rundt som et hold, men har med flere instruktører mulighed for at lave differentierede udfordringer og tage afstikkere, hvis stemningen er til det.

Er du begynder, kan du i trygge rammer komme i gang med kajakroning

Hvis du har dit eget udstyr er det fint at træne med det hele ugen.

Det er friluftslivet, der er vores indgang til kajakken, og der er mulighed for en  overnatningstur i den fri natur.  Det giver dig mulighed for at eksperimentere med kajakken som turplatform. Hvis du hellere vil overnatte på skolen, gør du bare det.

Vi vælger en destination, der tager højde for vejr og vind. Vi skal naturligvis have de bedste forhold til højskolehygge ved bålet om aftenen.

Vores kursus er opbygget, så det med hensyntagen til sikkerheden og deltagernes færdigheder tager jer med på tur til Vesthavet og i de vestjyske fjorde.

De mange åer og vandløb i Vestjylland opleves tættere på fra kajakken.

Hvis du ikke selv har udstyr, kan vi hjælpe dig med at leje det for 800

Hvis du ønsker et IPP certifikat er der et lille tillæg for det.


I år vil morgensamlingerne og aftenprogrammet handle om de store rejseoplevelser! Underviserne og andre gode fortællere vil fortælle om deres store rejseoplevelser, så vi trækker verden ind på højskolen og kigger ud i verden og får øje på tangoen. Og så skal vi selvfølgelig synge en helt masse fællessange fra højskolesangbogen.



Vi glæder os til at se jer på Vestjyllands Højskole!

Priser

4550.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.

Overnatning i eget telt, ved skolen,
eller overnatning et andet sted end på skolen.
Delt bad og toilet på skolen.

6.200.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.

Delt dobbeltværelse med håndvask, linned og håndklæder.

Delt bad og toilet på gangen.

6.700.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.

Delt dobbeltværelse med linned og håndklæder.

Eget bad og toilet på værelset.

5050.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.

Overnatning i delt Tiny House med seng, sengetøj og håndklæde, eller i delt telt stillet op af skolen med seng, sengetøj og håndklæde.

Delt bad og toilet på skolen.

6.700.-  Ugens kursus, program og fuld forplejning.

Enkeltværelse med håndvask, linned og håndklæder.

Delt bad og toilet på gangen.

7,200.- Ugens kursus, program og fuld forplejning.

Eget værelse med linned og håndklæder.

Eget bad og toilet på værelset.

Hvis kurset ikke er åbent for tilmelding skal du alligevel trykke på "Tilmelding" hvis du er interesseret. Trykket sender dig videre til tilmelding til Vestjyllands Højskoles nyhedsbrev.

I nyhedsbrevet skriver vi, når der bliver åbnet for tilmelding.

Overblik

Første dag 

Fra 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/the 
18.00 Aftensmad 
19.30 Velkomst  


Kursusdage

8.00 Morgenmad 
9.00 Morgensamling 
10.00 Undervisning
12.00 Frokost 
14.00 Undervisning
15.30 Kaffepause

16.00 Undervisning
18.00 Aftensmad 
19.30 Aftenarrangement


Sidste dag

8.00 Morgenmad 
9.00 Kort morgensamling og tak for denne gang.

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​​

Tlf: (+45) 9675 3777

Mail: kontor@vestjyllandshojskole.dk

​​

Telefontider
mandag - torsdag 9.00 - 15.00
fredag 9.00 - 13.00
 

CVR: 68691451

P-nummer: 1002278673

EAN-nummer: 5790002643927
Bank: 7670 2027873

  • Instagram
  • Facebook
danmarkskort
bottom of page