
Kraftværk
Uge 30: 23.- 29. juli 2022
(Gen)oplev højskolemagien
En intens højskoleuge med kreativitet og fælles oplevelser. En uge hvor du kan opleve eller genopleve nogle af de fag, som præger højskolen på de lange kurser – blot med den forskel, at nu skinner solen, haven står i fuldt flor og der er højt til den blå himmel.
Kraftværket er for dig, der har været ude i verden, og brugt de færdigheder, den viden, den erfaring som dit højskoleophold tidligere har givet dig. Nu kommer du tilbage og sammen med andre tidligere elever sætter du endnu engang kraft til både den individuelle og den kollektive vækst.
Kraftværket er en sommeruge, hvor højskolens Elevbestyrelse i samarbejde med et udvalg af højskolens lærere og tidligere elever står for undervisningen i forskellige workshops og en del af højskolens fællesarrangementer. Kraftværket er alt det, du kender fra højskoletiden: Morgensamlinger, fællessang, dansecafé, tur til Vesterhavet, bål og hygge, foredrag, samtalesalon, lækker økologisk mad og masser af dejlige mennesker.
Sammen hylder vi den magi, der opstår, når vi sætter skaberkraften fri.
Kraftværkets lave pris er baseret på overnatning i sovesal, telt og shelters. Til en lille merpris er der mulighed for overnatning på selve højskolen i tilgængelige værelser.
Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Elevbestyrelsen
Andreas Heuck Steinicke, højskolelærer og kursusleder
Ugeprogram for 2022

Pris pr. person:
Hjemmeboende kr. 2.175,-
Sovesal kr. 2.175,-
Telt kr. 2.175,-
Shelters kr. 2.175,-
Dobbeltværelse kr. 2.425,-
Dobbeltværelse med bad kr. 2.675,-
Eneværelse kr. 2.675,-
Eneværelse med bad kr. 2.925,-
Linned og 2 håndklæder er inklusiv
-
Tilmeldingsgebyr skal betales ved tilmelding
-
Restbeløbet skal betales senest 4 uger før kursusstart


Her får du en teaser på de forskellige workshops

Agnes - Bouldering
klatreworkshop for nybegyndere/let øvede
Formål med workshoppen: at lære nybegynder eller personer der har lidt erfaring med klatring, hvordan man griber et klatreproblem an, hvordan man positionerer sig på væggen og hvordan man udnytter sine kræfter og kvaliteter bedst. Kort sagt hvordan kommer man i gang.
Men vigtigst af alt skal vi have det sjovt og få nogle gode og positive oplevelser på væggen. Vi bliver ømme i muskler og fødder, får blå mærker og forhåbentlig får I blod på tanden og lyst til mere.

William og Johanne - Skriftkollektivet for kontrolfreaks
Vi er to kontrolfreaks, Johanne og William. Vi elsker at skrive. Det er skidesvært at skrive når man er en kontrolfreak
Generelt er kontrol noget af en showstopper i kreative processer. Vi vil gerne øve os i at give slip på kontrollen. Vi vil være frie. Det vil vi gerne sammen med andre mennesker.
Workshoppen byder ikke kun på litterære øvelser, vi vil også gøre brug af nutidens teknologi og bruge kodning som meddigter som et avanceret tilfældighedsprincip. Spiritualitet og mystik vil også finde en vej ind i vores skriftkollektiv, når vi inviterer ånden i glasset ind i skriveprocessen.
Hvis du også gerne vil lege, skrive, tænke lidt mindre på dig selv, se teksten vokse for dine øjne, så kom med i Skriftkollektivet for Kontrolfreaks.

Menneskelig-hed er...
Vi ville sammen over 4 dage undersøge det stærke, det skæve, det sårbare, det kreative og en hel masse andet derimellem.
I fællesskab kommer vi til at undersøge os selv som individer, herunder hvilke narrativer vi fortæller os selv, og hvilke aspekter af os selv, vi gerne ville udforske mere, så vi kan møde op modigt, autentisk og tillidsfuldt i verden.
Det bliver en anderledes, inspirerende, rå og rar oplevelse at deltage. Vi glæder os!

Anders og Linnea - Late night Kraftværk live show!
Late night live talkshowet
Rammen er velkendt: Tv-studiet med et skrivebord, en veloplagt vært i jakkesæt klar til at fyre et par oneliners af i starten af showet, de bløde toner fra et husorkester der skaber en lækkert late night-stemning, og så selvfølgelig en eller flere celebrity gæster.
Vi kender det, vi elsker det (måske), det er simpelthen et koncept der fungerer, og i år har Kraftværk mulighed for at få sit helt eget!

Dave - Rap og udtryk
Vi er alle subjektive individer med vores helt unikke oplevelse af livet, og det er værd at udtrykke
Rap er et vidunderligt medie, til netop det og vi kommer derfor til at gå i dybde med hvad Rap kan, arbejde på eget udtryk og styrke dette gennem workshoppen.
Vi vil bla. lære at freestyle rappe, om rimteknik, flow, rytme, storytelling, personligt og subjektivt udtryk samt at skrive og fremføre sange som vi vil optræde med på den sidste aften ( for dem som har lyst)
Ligemeget hvad ens erfaring er vil det være revolutionerende redskaber og en sjov og bondende oplevelse at tage hjem med, og fører tit til en ny forståelse for hvor unik ens egen historie og meninger er.

Nao - Coffee
“The most tasteful, diverse and sustainable coffee you’ve ever had”
“Coffee has never been better, or more interesting than it is today”, says every coffee professional.
This course guides you to the fantastic world of ‘Specialty Coffee’, which changes your whole understanding over coffee!
Taught by Nao, worked as a self-employed coffee roaster in Japan, studying Sustainable Agriculture and working as a barista/roaster in Germany.
You can expect to experience a bunch of different coffees with the world’s highest quality, to learn sustainability and diversity, and to gain a skill set to brew great coffee by yourself!
There might be some gift from me…

Peter og Ulrikke - Vestjyllandsposten
VESTJYLLANDSPOSTEN - blæser dig omkuld
Nu får Kraftværk sin egen avis!
Vestjyllandspostens vision er at oplyse højskolefolket, afsløre saftige skandaler, som ellers ville være blevet glemt i kostumekælderen, holde fingeren på pulsen, sørge for underholdning til morgenmaden og sammenhængskraft på tværs af workshops.
Vi tænker stort! - og Cavlingprisen 2022 er ikke uddelt endnu. Vi forestiller os at samle en redaktion bestående af et hold journalister, fotografer, tegnere mm., som hver morgen vil udkomme med en avis lige til morgenmadstid.
Velkommen til alle med lyst til at dække Kraftværks solstrålehistorier såvel som at blotlægge højskolens, lærernes og kursisternes dunkle hemmeligheder!