Kunst og kultur i Vestjylland

15. august - 21. august 2020
Kunst og kultur

 

Vi tager afsæt i Grundtvig og klassisk højskole på denne tur rundt i Vestjylland med kikkerten indstillet på kunst, natur og kultur i lokalområdet. Det bringer os forbi Vedersø Præstegård og Kaj Munks stuer, der er blevet et særligt symbol på byboerens møde med Vestjylland, på åndelighed og på modstanden mod en ellers overvældende besættelsesmagt. Vi skal også på tur over Danmarks vandrigeste å, Skjern Enge og til Hvide Sande, hvor Vesterhavet har præget folks liv og levned i hundredvis af år. Ugen er også spækket med foredrag om performance-kunst, højskolen anno 2020, de omdiskuterede ulve, der efter 200 år er vendt hjem til Vestjylland og meget mere.

Dagene begynder med fælles morgensamling- og sang, som også kan være oplæg til dagens tur. Aftenerne byder på hyggelig og inspirerende fællesarrangementer, bl.a. en tur til Vesterhavet. Og sidst men ikke mindst, så forkæler højskolens økologiske guld-præmierede køkken os til alle måltider!

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Danny Møller, vandringsmand og højskolelærer
Kristoffer Brun Gram højskolelærer og kursusleder

Kurset er samtidig med Vandringer med skitseblok

Ugeprogram

Ankomst fra kl. 15 lørdag d. 15. august. 

Afrejse kl. 9.15 fredag d. 21. august
 

Detaljeret ugeprogram kommer senere.

vestjylland-paa-krydsogtvaers-web_Side_1

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 4400,-

Dobbeltværelse 4900,-

Dobbeltværelse med bad 5400,-

Eneværelse 5400,-

Eneværelse med bad 5900,-

  

Tillæg ved allergimad+ 50,-

Evt. afbudsforsikring 250,-

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.

  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. 
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.

  • Læs mere om afbudsforsikring

Undervisere

Kristoffer Brun Gram

Højskolelærer i udeliv, fritidsjæger

Poul Hillerup

Vandringsmand, højskolelærer i bæredygtigt byggeri

Du vil også møde:

  • Birgitte Thorlacius, underviser på Vandringer med skitseblok

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle