Ikonmaleri

Uge 34+35: 21. august-3. september 2021
ikonernes underfulde verden

 

Ikoner er billeder af hellige personer eller bibelske fortællinger, malet på træplader med ægtempera og som regel pålagt bladguld.

Ikoner har en vigtig plads i de ortodokse kirker og udstråler en ro og væren, der strømmer os i møde. De forstås som et mødested imellem beskueren og det guddommelige, og kan på forunderlig vis hjælpe med til at åbne vore hjerter. Gennem de sidste mange år har interessen for ikoner fået stor udbredelse i den vestlige verden.

 

Kursets undervisere er Alice Skals og Leif Nielsen. Begge har flere års erfaring og har blandt andet fået undervisning af Inge Larsen-Ledet, Gitte Buch, Sofie Hansen, Cristi Covrig fra Moldavien, Alexander Wiksröm på Valamo klostret i Finland og Fader Vladimir fra Canada (tidl. Valamo). 

Alice og Leif har deltaget i flere ikonudstillinger, og underviser fortrinsvis efter den ældre Russiske ikontradition, som følger vejledninger, der rækker nogle hundrede år tilbage i tiden.

 

Rent praktisk kopierer vi for det meste originale ikonmalerier, og undervejs vil vi komme ind på megen af den symbolik, der ligger i de forskellige motiver. Der kan også indgå nogle tegneøvelser, og evt. undervisning i penselføringsteknik.

 

Hvis der er interesse afsluttes kurset med en lille ikonudstilling.

Underviserne medbringer forskellige materialer, samt forlæg og ikonbøger.

Ugen byder også på obligatorisk højskoleliv med foredrag, morgensang og aftenarrangementer.

 

De daglige måltider på højskolen med det rige udbud af den lækre økologiske mad gør hvert måltid til et højtidsmåltid.

Kurset er for alle. Der skal påregnes en lille materialeudgift.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Alice Skals og Leif Nielsen, ikonmalere

Bemærk:
Ikonmaleri er et to-ugers kursus og er i første uge samtidig med På cykel i Vestjylland” og Pilgrimsvandringer. I anden uge samtidig med "Skriv dit liv - erindringer der bliver læst", "Mental og fysisk sundhed", "Keramik" og "Pileflet - flet af kurve og tasker af pil."

Ugeprogram

Dagens rytme:
kl. 08.00 Morgenmad
kl. 09.00 Morgensamling
kl. 10.00 På værkstedet
kl. 12.00 Middag
kl. 13.30 På værkstedet
kl. 18.00 Aftensmad
kl. 19.30 Aftenarrangement med parallelkurserne eller på værkstedet.

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 7750,-

Dobbeltværelse 8250,-

Dobbeltværelse med bad 8750,-

Eneværelse 8750,-

Eneværelse med bad 9250,-

  

Tillæg ved allergimad+ 50,-

Evt. afbudsforsikring 250,-

  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.

  • Tilmeldingsgebyr + evt. afbudsforsikring skal betales ved tilmelding. Restbeløbet skal betales senest 4 uger før kursusstart.

  • Læs mere om afbudsforsikring

UnderviserE

Alice Skals
Leif Nielsen

Til fællesarrangementer på højskolen vil du også møde underviserne fra de øvrige kurser:​

Kontakt os
@vestjyllandshojskole
Søg på siden

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing

​​

Tlf +45 9675 3777

kontor@vestjyllandshojskole.dk

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Vimeo - Hvid Circle
  • YouTube - White Circle
  • Twitter - Hvid Circle