top of page

Uld

Lige siden oldtiden har mennesker skabt tøj fra fårenes uldpragt. På dette fag dykker vi ned i de langsomme og kreative processer til forarbejdning af ulden - fra den helt rå uld til den bløde striktrøje.  

Til at starte med skal vi lave vores eget garn. Du lærer bl.a. at spinde på håndten og rok, samt teknikken ”dogmestrik”, hvor garnet trækkes direkte ud af uldhammen. Det håndspundne garn bruger vi til projekter som strikning, hækling eller mindre vævede værker.  

Filtning er også en vigtig del af faget, hvor vi skal lave alt fra tasker og huer til sutsko og veste.  

Undervejs vil du få indsigt i uldens mange muligheder og lære at skabe unikke og kunstneriske såvel som holdbare og praktiske uldne sager. Samtidig nyder vi den ro, fordybelse og det nærvær, der opstår, når vi sysler med det repetitive, langsomme og meditative håndværk. 

Underviser

Nina Hulgaard

Nina Hulgaard

Uddannet i Tekstildesign, -håndværk og formidling fra Københavns Professionshøjskole.
Hun har tidligere undervist i tekstilrelaterede fag på efterskole, friskole og museer og har været involveret i kostume- og rekvisitproduktion på forskellige teater- og operaforestillinger og arbejdet som freelance syerske.

Som underviser er Nina særligt optaget af hvordan tekstilhåndværket kan bidrage til bæredygtig og kulturhistorisk dannelse. Hun er især specialiseret inden for gamle håndværksteknikker og brænder for herigennem at bidrage til en øget bevidsthed omkring de materialer, redskaber og processer, som lige siden oldtiden har været en del af skabelsen af tøj. Hun elsker at finde skønheden i det slidte og eksperimentere med hvordan eksisterende materialer kan sammensættes på nye og funktionelle måder.

Nina Hulgaard

bottom of page