top of page

Udeliv

I udeliv arbejder vi med de redskaber, teknikker og evner, du skal bruge for at bevæge dig i naturen, leve af den, bo i den, nyde den og passe på den 

Det kan være på mountainbike, hesteryg, surfbræt, i kajak eller i sejlskib. På kurset bevæger vi os i naturen, bruger kompas og kort til at finde de små gemmesteder og gode lejrpladser. 

Vi eksperimenterer med rafter og bivuakker, og vi skaber en hyggelig base i skoven med svedhytte, køkken, toilet og måske en svingbro. Du prøver kræfter med at bygge og tænde det perfekte bål og alle de andre små tricks, der gør tiden i naturen sjovere og mere bekvem. 

Vi laver måltider af de råvarer, vi kan samle, fælde, fiske eller fange omkring os. 

Med faget Udeliv er du udenfor en hel dag i ugen. Timerne er placeret således, at vi har mulighed for at overnatte ude i naturen, og der er sat tid af til studietur. 

Underviser

Kristoffer Brun

Kristoffer Brun

Kristoffer er naturmand ind til benet og dyrker alle former for udendørsaktiviteter. Han er en flittig havemand og hønseholder. Han er stor charcuteri-entusiast og har altid et eller andet stykke kød i sit tørreskab med mindst et halvt år på krogen. Kristoffer har de sidste par år forfinet havens solbærvin og laver øl af humlen fra Forundringens Have. Som sønderjyde er det Kristoffers mål at sprede den sønderjyske tradition med saltede æg – solæg – til et bredt publikum. 

Kristoffer Brun

bottom of page