top of page

Danse Cirkeltræning

Danse cirkeltræning er en træningsform der gennemarbejder alle kropsdele effektivt og fokuserer på at gøre kroppen stærk, smidig og klar til en uge fyldt med dans eller udendørs fag. 

Det er en dynamisk og kraftfuld træning hen over gulv, ledsaget af musik og en partner ved din side, som du følges med træningen igennem. Vi arbejder på kondition, smidighed, styrke, koordination og balance, og vi får helt sikkert sved på panden og bliver både udfordret og har det sjovt. 

Bevidstheden om kroppens center, grounding, justering ud fra skelettets struktur, åndedræt samt forholdet til tid og rum skærpes. Træningen afsluttes altid med stræk. 

Danse cirkeltræning henvender sig til alle, som er interesserede i at arbejde med forøgelse af kropsbevidstheden. Nybegyndere såvel som erfarne dansere kan have gavn af træningen. 

Underviser

Kirstine Kyhl Andersen

Kirstine Kyhl Andersen

Kirstine er uddannet danser og koreograf ved School For New Dance Development i Amsterdam i 2004. Igennem hendes uddannelse har hun erfaring med forskellige moderne danseteknikker, improvisation som redskab til at skabe koreografi eller som scenisk udtryk, somatiske praksisser, kontakt/improvisation og komposition.

Kirstine er aktiv som bestyrelsesmedlem i foreningerne De Frie Koreografer og Brancherådet for Scenedans i Danmark. Begge arbejder på at forbedre arbejdsvilkårene for dansen i Danmark og på at sikre en udveksling og dialog kunstnere imellem og mellem kunstnere og institutioner.

Kirstine Kyhl Andersen

bottom of page